Nyhed
16. maj 2009
Kritikere vurderer Palme-kandidater

Kritikere vurderer Palme-kandidater

Britiske Andrea Arnold har ifølge det danske kritikerpanel i Cannes lagt sig i spidsen af Guldpalme-feltet med Fish Tank.

Af Jesper Bo Petersen

Filmfestivalen i Cannes kører på sit fjerde døgn, og kampen om Den Gyldne Palme er i fuld gang. Seks konkurrencefilm er løbet over lærredet, og spørgsmålet er, om vi allerede har set den kommende Guldpalmevinder.

Her på siden giver seks danske aviser og Filmmagasinet Ekko deres vurdering af de tyve film i hovedkonkurrencen. I stjernebarometret bliver der hver dag delt stjerner ud efterhånden, som filmene bliver vist. Fire er topkarakteren, men hvis en af de syv anmeldere spotter en vinder, kvitteres der med en palme.

Britiske Andrea Arnolds Fish Tank om en teenager, der forelsker sig i sin stedfar, har lagt sig klart i spidsen. Hele fem af panelets medlemmer - inklusive Ekko - uddeler de maksimale fire stjerner til filmen, som dermed har et imponerende gennemsnit på 3,7 stjerner.

Fransk fængselsfilm begejstrer

I formiddags blændede festivalen op for Jacques Audiards Un prophète, og det spændingsfyldte franske fængselsdrama inkasserer det næsthøjeste gennemsnit på 3,3 stjerner.

Den ekstreme koreanske auteur, Chan-wook Park, indtager tredjepladsen med sin vellystigt blodige vampyrfilm, Thirst. Den får i gennemsnit 3,1 stjerner.

Taiwanske Ang Lee, der laver film i USA, var på forhånd en af favoritterne til Den Gyldne Palme. Men Taking Woodstock om en ung fyr, der i 1969 er med til at skabe den berømte hippiefestival, må nøjes med et moderat gennemsnit på 2,7 stjerner. Og er dermed ude af kampen om Guldpalmen, hvis vi skal tro de danske anmeldere.

Homofilm på jumbopladsen
Hele fem panelmedlemmer uddeler beskedne to stjerner til Jane Campions Bright Star. Det historiske dramasom handler om den romantiske 1800-talsdigter John Keats' uforløste kærlighed, indtager femtepladsen med et snit på 2,2 stjerner.

På samme vis er der bred enighed i panelet om, at kinesiske Lou Yes homo/hetro-seksuelle trekantsdrama, Spring Fever, ikke er mere værd end maksimum to stjerner. Filmen ligger i bunden af barometeret med 1,4 stjerner i snit.

Bred enighed ... indtil videre 
Det danske stjernebarometer kører nu på tredje år og i forhold til sidste år, hvor der til tider var stor uenighed om filmene, er der indtil videre forholdsvis bred konsensus om kvaliteten af konkurrencefilmene i år.

Men der er stadig adskillige spændende navne og titler tilbage i konkurrencen. Og ingen af panelets medlemmer har udpeget deres favorit til Den Gyldne Palme.

Søndag den 24. maj vil juryformanden Isabelle Huppert udråbe vinderen.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!