Nyhed
14. maj 2012
Kritikerne drysser stjerner i Cannes
Cannes 65 Foto | Cannes Film Festival

Kritikerne drysser stjerner i Cannes

Følg med i de danske anmelderes vurderinger af filmene på årets Cannes-festival. Stjernebarometeret opdateres dagligt her på siden.

Af Jacob Ludvigsen

På onsdag starter verdens mest prestigefyldte festival i Cannes. Det er her, en lang stribe af de mest ventede film møder kritikerne for første gang.

Og vanen tro kan man dagligt holde sig opdateret med de udsendte danske anmelderes dugfriske vurderinger af de 22 konkurrencefilm i det årlige stjernebarometer, der vil blive opdateret hver dag klokken 13.

Det er sjette gang, de danske kritikere er gået sammen om barometeret, som Ekko i år har ansvaret for, da dets hidtidige ankermand, Søren Høy, ikke vil være at finde i det sydfranske i år.

Lynvurderinger
Ekko er for sjette gang i streg repræsenteret i Cannes ved chefredaktør Claus Christensen, der hver dag vil rapportere hjem med blogs, reportager og anmeldelser.

Han får følgeskab i stjernebarometeret af Weekendavisens Bo Green Jensen, Informations Christian Monggaard, Berlingskes Kristian Lindberg, Politikens Kim Skotte, DR’s Per Juul Carlsen og den enlige høne i haneflokken, Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen, som dækker festivalen for første gang.

De syv kritikere vil med skælvende blik og rystende hånd kaste sig ud i den utaknemmelige opgave at lynvurdere film, som det kommende år vil komme ud i hele verden.

Lægger ud med Wes Anderson
For hvem vil kaste skidt efter en film, der senere hyldes som et mesterværk? Eller spå en film til at vinde Guldpalmen, hvis den forlader festivalen tomhændet?

Wes Andersons Moonrise Kingdom er den første film, kritikerne skal kaste stjerner efter. Det sker på onsdag 16. maj.

Derefter følger film af instruktører som Ulrich Seidl, Michael Haneke, David Cronenberg, Ken Loach, Walter Salles, Abbas Kiarostami og, naturligvis, Thomas Vinterberg. Festivalen slutter søndag den 27. maj.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!