Cannes 2013
14. maj 2013
Kritikerne fælder dom i Cannes
Filmfolkene drømmer om at vinde den, og kritikerne drømmer om at gætte den: Guldpalmen. Foto | Cannes Film Festival

Kritikerne fælder dom i Cannes

Følg med i stjernebarometeret, hvor ni danske anmeldere uddeler stjerner til årets Guldpalme-kombattanter.

Af Jacob Ludvigsen

Onsdag middag åbner Baz Luhrmanns The Great Gatsby Festival de Cannes med pomp, pragt og store stjernenavne.

Men for kritikerne er det først onsdag aften, at den rigtige Cannes-festival går i gang. Her bliver de første Guldpalme-kombattanter vist i Salle Debussy, og det årlige storgætteri på, hvem der løber med årets priser, kan gå i gang.

Spot en klassiker
Vanen tro vover en flok danske kritikere pelsen og giver deres impulsive stjerner til de tyve deltagere i hovedkonkurrencen.

Anmelderne i Cannes er de første i verden til at vurdere filmene, og der er således alle muligheder for at ramme helt forbi skiven – men også for at kunne bryste sig af, at man med det samme spottede en kommende klassiker.

Inden priserne uddeles 26. maj, kommer kritikerne desuden med deres personlige bud på, hvem der skal gå i fodsporene på instruktører som Malick, Haneke og Lars von Trier og vinde årets Guldpalme.

Otte mænd, én kvinde
Ekko er for syvende gang i træk repræsenteret på festivalen og i stjernebarometeret ved chefredaktør Claus Christensen, der ynder at prale med, at han har gættet Palme-vinderen fire ud af seks gange.

Hans medbarometister er Weekendavisens Bo Green Jensen, Politikens Kim Skotte, Informations Christian Monggaard, Berlingskes Kristian Lindberg, DR Filmlands Per Juul Carlsen, BT’s Niels Lind Larsen, Viasat Films Søren Høy og – som eneste kvinde i flokken – Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen.

Det afspejler fint hovedkonkurrencen, hvor kun én film er lavet af en kvindelig instruktør: Valeria Bruni Tedeschi, der står bag Un chateau en Italie.

Det bliver mexicanske Amat Escalantes Heli, der først kommer til at stå for skud, og siden fælder de ni danske kritikere dom over nye film af instruktører som Coen-brødrene, Jim Jarmusch, Asghar Fahradi, Steven Soderbergh, Alexander Payne, Paolo Sorrentino – og selvfølgelig danske Nicolas Winding Refn, hvis Only God Forgives bliver vist onsdag den 22. maj.

Stjernebarometeret

Følg kritikernes stjernevurderinger her

Relevante artikler

Nyhed
13. maj 2013
Nyt Ekko med alt om Cannes

Nyt Ekko med alt om Cannes

Nyhed
10. maj 2013
Jeg er ensom som de store krigsherrer

Jeg er ensom som de store krigsherrer

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!