Nyhed
19. okt. 2011
Kulturminister går ind i tidsskriftstøtten

Kulturminister går ind i tidsskriftstøtten

Uffe Elbæk vil tage politisk stilling til tidsskrifternes fremtid, oplyser Kulturministeriet.
Af Jacob Ludvigsen

I går kunne Ekko fortælle, at kulturstøtten til de danske tidsskrifter er udskudt på ubestemt tid.

Styrelsen for Bibliotek og Medier, der administrerer puljen, har nemlig foreslået Kulturministeriet, at støtten skal uddeles efter nye kriterier.

Tidligere har støtten været uddelt af et heftigt kritiseret Tidsskriftstøtteudvalg, og Styrelsen for Bibliotek og Medier ønsker nu, at pengene skal deles ud efter objektive kriterier såsom oplagstal og udgivelsesfrekvens.

Kulturministeriet har endnu ikke taget stilling til forslaget, og tidsskrifterne bliver derfor lige nu holdt hen i uvished om, hvornår de kan søge om pengene – og om puljen overhovedet opretholdes.

Kulturminister ønsker sagsfremstilling

Tidsskriftstøtten er faldet drastisk de seneste ti år, og før sidste forhandling ønskede Kulturministeriet helt at nedlægge støtten, der er vital for mange af de små tidsskrifters eksistens.

Men nu kan der være lys for enden af tunnelen.

Kulturministeriet har nemlig netop meddelt, at kulturminister Uffe Elbæk på baggrund af Ekkos artikel har bedt embedsværket om en sagsfremstilling af tidsskriftstøttesagen. Derefter vil han tage politisk stilling til, hvad der skal ske med støtten.

Tidsskrifter må holde vejret

Uffe Elbæk har talt varmt for støtte til små online-medier, men det er endnu uvist, hvad hans holdning er til de danske kulturtidsskrifter, som igennem en årrække har vansmægtet.

Den såkaldte Dyremose-rapport om fremtidens mediestøtte slår fast, at tidsskrifterne ikke skal have del i mediepuljen, men fortsat høre under en særlig kulturstøttepulje, som råder over langt færre midler.

De danske tidsskrifter må derfor holde vejret, indtil Uffe Elbæk har besluttet, om tidsskriftstøtten er sprællevende eller en død sild.

Filmmagasinet Ekko er ikke ansøger til tidsskriftstøtten.

Relevante artikler

Nyhed
30. maj 2010
Tids­skrift­støt­ten er inhabil

Tids­skrift­støt­ten er inhabil

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!