Nyhed
20. juni 2011
Kunstneriske kortfilm i Grand Teatret

Kunstneriske kortfilm i Grand Teatret

Få din lørdag formiddag forgyldt med syv af verdens bedste kortfilm.
Af Helene Withington

Det er en sjælden mulighed, der på lørdag byder sig i Grand Teatret. Syv kortfilm, der alle har vundet prisen for bedste kortfilm i deres hjemland, har den seneste tid turneret rundt i verden.

Nu er turen kommet til København.

Lørdag den 25. juni klokken 9 om formiddagen bydes publikum velkommen med kaffe, croissanter og lidt sødt til at tage med i biografmørket.

Inden visningerne af de syv kortfilm byder Kim Magnusson velkommen. Magnussen er formand for Danmarks Film Akademi, der hvert år uddeler filmbranchens Robert. Bagefter vil en repræsentant for Det Franske Film Akademi introducere filmene.

Forgyldte strimler
Iblandt filmene er den amerikanske Oscar-vinder God of Love, som fortæller historien om Ray, der får sine bønner hørt, da han får en æske med Amors pile.

Den australske The Lost Thing vandt en Oscar i kategorien ”Bedste korte animationsfilm”. Filmen handler om en dreng, der på stranden finder et mærkeligt væsen, som han prøver at finde et hjem til.

Blandt de andre gyldne strimler kan du se den schweiziske science fiction-film Yuri Lennon’s landing on Alpha 46 og det animerede biljagt-drama Logorama.

I samarbejde med Ekko

Det er det Franske Film Akademi, som har samlet filmene. Hensigten er at give publikum en sjælden mulighed for at se prisvindende kortfilm fra lande som USA, Australien, Sverige, Norge, Italien, Schweiz og Frankrig.

Herhjemme er formiddagen blevet mulig i samarbejde med Grand Teatret, Les Cesar, Filmværkstedet, Filmmagasinet Ekko, Sv. Michelsen Chokolade, Super16 og Den Danske Filmskole.

Kortfilmene bliver vist lørdag den 25. juni klokken 9.30 i Grand Teatret med danske undertekster. Billetterne er gratis, men skal bestilles via kino.dk. Visningen vil vare lidt over to timer.


FAKTA OM FILMENE

Logorama
Frankrig
Instruktion: François Alaux, Hervé deCrécy og Ludovic Houplain
2010 Oscar for Bedste Animationskortfilm
César Award for Bedste Kortfilm


Yuri Lennon’s Landing on Alpha 46

Schweiz
Instruktion: Anthony Vouardoux
2011 Quartz Award for Bedste Kortfilm

Tussilago
Sverige
Instruktion: Jonas Odell
2011 Guldbagge for Bedste Kortfilm


Passing Time
Italien
Instruktion: Laura Bispuri
2010 David Di Donatello Award for Bedste Kortfilm

The Lost Thing
Australien/USA
Instruktion: Andrew Ruhemann og Shaun Tan
2010 AFI Award for Bedste Animationskortfilm
2011 Oscar for Bedste Animationskortfilm


Samaritan
Norge
Instruktion: Magnus Mork
2010 Amanda Award for Bedste Kortfilm

God of Love
USA
Instruktion: Luke Matheny
2011 Oscar for Bedste Fiktionskortfilm
Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!