Oscar 2022
15. feb. 2022
Kvindeligt trekløver vært for Oscar
Fra venstre er det Wanda Sykes, Amy Schumer og Regina Hall, der efter alt at dømme skal stå for underholdningen som værter ved årets Oscar-uddeling. Foto: Jon Pack, Peter Yang og Conaco

Kvindeligt trekløver vært for Oscar

Ifølge førende branchemedie skal skuespilleren Regina Hall og komikerne Amy Schumer og Wanda Sykes stå i spidsen for årets store prisuddeling med dansk deltagelse.

Af Nicki Bruun

De sidste tre år har verdens førende filmfest, Oscar-uddelingen, løbet af stablen uden en vært.

I skyggen af coronakrisen har showet mildt sagt været skuffende, men nu håber Oscar-akademiet øjensynligt at komme tilbage for fuld udblæsning.

Man har nemlig valgt at udpege hele tre værter til at stå i spidsen for årets prisuddeling, skriver det sædvanligvis velinformerede branchemedie Variety.

Kilder fortæller mediet, at skuespilleren Regina Hall og komikerne Amy Schumer og Wanda Sykes skal være værter ved Oscar-uddelingen, der finder sted den 27. marts.

Det er ikke officielt bekræftet, men når amerikanerne vågner senere i dag, bliver årets værter officielt afsløret i tv-programmet Good Morning America. Men ifølge Variety er det kvindelige trekløver kørt i stilling, og Amy Schumer skrev søndag et indlæg på Instagram, hvor hun skrev, at der var store nyheder på vej.

Det danske håb
Årets Oscar-uddeling bliver endnu med en spændende omgang set med danske øjne.

Efter sejren til Thomas Vinterbergs Druk sidste år er en dansk film, Flugt, igen i spil til at vinde prisen for bedste internationale film. Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentar er sågar også nomineret til bedste animationsfilm og dokumentar.

Desuden er Martin Strange-Hansens On My Mind nomineret for bedste kortfilm, mens danske Dan Laustsen kan vinde en Oscar for bedste fotografering med sine smukke billeder i Guillermo del Toros Nightmare Alley.

Det vides endnu ikke præcis, hvordan Oscar-uddelingen konkret kommer til at foregå. Men med de kvinder i front skulle underholdningen være sikret.

Regina Hall er blandt andet kendt for sine roller i komedie-franchisen Scary Movie. Amy Schumer slog igennem med sit eget tv-program og har siden spillet hovedroller i Trainwreck og I Feel Pretty. Wanda Sykes er bedst kendt som komiker, men har også haft roller i en lang række film og serier som Bad Moms og Black-ish.

Relevante artikler

Kommentar
08. feb. 2022
Den danske Oscar-​for­ban­del­se

Den danske Oscar-​for­ban­del­se

Oscar 2022
08. feb. 2022
Historisk Oscar-triumf for dansk film

Historisk Oscar-triumf for dansk film

Biografanmeldelse
23. jan. 2022
Nightmare Alley

Nightmare Alley

Biografanmeldelse
30. jan. 2021
Flugt

Flugt

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!