Nyhed
23. nov. 2011
Let’s Get Lost fejres on location

Let’s Get Lost fejres on location

Jonas Elmers kultfilm udgives på onsdag med næste nummer af Ekko, og vi inviterer derfor til særvisning med instruktøren og filmholdet i Empire Bio på Nørrebro, hvor filmen foregår.
Af Jesper Bo Petersen

Kender du topslikker-teorien?

Altså teorien om, at mænd, som måske ikke er de fagreste i flokken, kompenserer for deres uheldige ydre ved at være virkelig gode til at slikke fisse.

Sikkert ikke, og slet ikke hvis du endnu ikke er fyldt 30, for den danske kultfilm Let’s Get Lost fra 1997, hvor en dengang ukendt Sidse Babett Knudsen finder på teorien, er siden premieren aldrig blevet udgivet på dvd. På trods af, at filmen vandt både Robert og Bodil for bedste film og med sin improviserede, skødesløse stil indvarslede dogme-æraen.

Men nu kommer den!

Med næste nummer af Ekko, der er på gaden onsdag 30. november, udgives Let’s Get Lost for første gang på dvd (se topslikkerscenen nederst på siden). 

Missionen lykkedes
Ekko tog sagen i egen hånd og har de seneste par måneder, med opbakning fra rettighedshaverne Nordisk Film, arbejdet for at gøre udgivelsen mulig. Der blev sat en indsamling i gang, og mange har støttet.

Det skal fejres.

Tirsdag 29. november kl. 20.00 viser vi alle tiders danske slacker-film i Empire Bio på Nørrebro. Billetter kan købes her og koster 85 kroner. Med i prisen får man det spritnye nummer af Ekko.

Flimen vises så at sige on location, bare 400 meter fra Sankt Hans Torv, hvor Sidse Babett Knudsens elskelige, men sårede Julie fortæller en veninde, spillet af Mette Horn, om topslikker-teorien og sin svigefulde fotograf-kæreste.

90’er-slackere
Bjarne Henriksen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby spiller henholdsvis Mogens, der overnatter på Julies sofa på andet år, og hans venner Steffen og Thomas. De er 90’er-slackere, som nyder livet på dagpenge, mens de forsøger at skaffe penge, så de kan komme til landskamp i Parken.

Let’s Get Lost er Jonas Elmers debutspillefilm, og efter filmen vil han, skuespillerne og resten af filmholdet fortælle om de usædvanlige optagelser. Efterfølgende byder vi på øl og vand i Empires foyer, sponsoreret af Royal Unibrew.

Billetprisen er inklusive det nye nummer af Ekko.

Så kom og oplev autentisk 90’er-stemmning a la Nørrebro eller tag en tur ned ad mindernes allé!

Relevante artikler

Nyhed
21. okt. 2011
Let’s Get Lost fjorten år efter

Let’s Get Lost fjorten år efter

Nyhed
18. okt. 2011
Støt udgivelsen af Let’s Get Lost

Støt udgivelsen af Let’s Get Lost

Interview
21. sep. 2011
Jonas Elmer tilbage til rødderne

Jonas Elmer tilbage til rødderne

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!