Lige fordeling – eller hele støtten til kvinder

Mens Det Danske Filminstitut har nøjedes med hensigtserklæringer, er Det Svenske Filminstitut gået anderledes konkret ind i ligestillingskampen.

For få år siden udgjorde kvinder kun 25 procent af de støttede instruktør, men i perioden 2013-15 var den kvindelige andel vokset til 40 procent.

Det fortalte filminstitutlederen Anna Serner i Ekko #71, hvor hun samtidig erkendte, at kvinders film solgte langt færre billetter. De blev i gennemsnit set af 88.000 mennesker, mens mændenes film i snit blev set af 225.000.

Men forskellen skyldes ifølge Anna Serner, at filmselskaberne prioriterer at ansætte mænd til at instruere film med et stort publikumspotentiale. Og det har hun nu tænkt sig at gøre noget ved.

”Hvis vi ikke ser, at branchen hjælper os med at nå 50/50 bag kameraet på film med store budgetter, så vil vi øremærke hele 2020’s markedsstøtte til kvindelige filmskabere,” sagde Anna Serner under årets Cannes-festival til SVT.

Markedsstøtten på Det Svenske Filminstitut går til film, som man forventer vil sælge over 200.000 billetter. De udgør en tredjedel af de film, som hvert år bliver støttet.

”Jeg har fået enorm stor støtte fra de store selskaber til forslaget. Det er strukturer i selskaberne, der skal sørge for at finde kvinderne, og det har de haft problemer med. Derfor siger de: ’Tak, vi har brug for dette spark!” uddyber Anna Serner til Aftonbladet og fortsætter:

”Der findes megen forskning, som viser, at kvinder vælges på erfaring, mens mænd vælges på potentiale. Og hvis kvinderne aldrig for lov til at vise potentialet, så får de heller ingen erfaring.”

Ekstremt modigt
Anna Serners forslag bakkes op af blandt andre instruktøren Suzanne Osten, der senest har lavet Pigen, moderen og dæmonerne.

”Det er en politisk, taktisk og strategisk provokation. Hun er måske parat til at gennemføre det. Det er ekstremt modigt,” siger instruktøren til Aftonbladet.

En anden instruktør, Hannes Holm (En mand der hedder Ove), betragter også forslaget som en provokation, men han er knap så begejstret.

”Hun vil skabe en debat, hvilket hun også får. Men samtidig tænker jeg, at hvis man sagde sådan noget for ti år siden, så ved jeg ikke, om man havde stadig havde sit job,” siger Hannes Holm.

Den svenske kulturminister Alice Bah Kuhnke siger til SVT, at ”støtte skal baseres på kvalitet og kompetence”.

Åben diskrimination
Eva Hamilton, forkvinden for de svenske film- og tv-producenters brancheorganisation, kan ikke lide tvangen i forslaget, og flere debattører fremhæver, at gulerod er bedre end stok i ligestillingssagen.

”Der findes andre og bedre måder at fremme ligestillingen på i svensk film, men næppe nogen dårligere,” fremhæver lederskribenten Erik Helmerson i Dagens Nyheter den 15. maj.

Endnu mere afvisende er Per Gudmundson i sin leder i Svenska Dagbladet den 15. maj.

”Serner har fundet ud af, at mænd er overrepræsenteret, og hun er uden tvivl villig til at udelukke alle mænd fra statsstøtte. Hun er ikke interesseret i lige muligheder, tværtimod. Hun vil have lige resultater. Åben diskriminering bliver et middel, der helliger målet. I den bedste hensigt, naturligvis,” skriver Per Gudmundson.

Mænds lettere vej til pengene
På trods af sit nye forslag er Anna Serner ikke tilhænger af kvoter. Hun mener nemlig, at det kan give et fejlagtigt indtryk af, at kvinderne bare får støtte, fordi de er kvinder.

Ifølge Serner har man på Det Svenske Filminstitut opnået en bedre kønsmæssig fordeling ved at underkaste mænds projekter den samme kritik, som man har i årevis har gjort med kvindernes.

”Vi har som absolut mål at fordele pengene lige mellem kvinder og mænd. Det betyder, at vi kigger præcist lige så meget på hvert projekt. Og når du gennemgår mændenes projekter lige så kritisk som kvindernes, så falder mændene i lige så høj grad som kvinderne,” forklarede Anna Serner i Aftonbladet den 8. marts 2016 og tilføjede:

”Vi må indse, at mændene har haft en lettere vej til pengene.”