Nyhed
17. okt. 2019
The Lighthouse-instruktør skal til Island
Robert Pattinson og Willem Dafoe spiller hovedrollerne i The Lighthouse, hvis instruktør Robert Eggers nu retter søgelyset mod en nordisk fortælling. Foto | Jarin Blaschke

The Lighthouse-instruktør skal til Island

Robert Eggers arbejder på en film om vikingehævn med en dansk producer og har planer om at give Björk hendes første filmrolle siden Dancer in the Dark.

Af Nicki Bruun

The Lighthouse skabte lange køer og begejstrede anmeldelser ved verdenspremieren på Cannes-festivalen.

Filmen om to fyrbødere i det 19. århundredes USA får fem stjerner i det aktuelle nummer af Ekko og har Robert Pattinson og Willem Dafoe i hoverollerne, men må nøjes med dansk visning på den komprimerede udgave af årets Cph Pix.

Instruktøren Robert Eggers debuterede med den anmelderroste gyser The Witch, der foregår i 1600-tallets USA. I sin næste film bevæger han sig ud af hjemlandet og mod det kolde nord, skriver amerikanske medier.

Den kommende film har titlen The Northman og beskrives som et vikingehævndrama i Island omkring indgangen til 1000-tallet. Og ligesom med instruktørens seneste film er der store skuespillere tilknyttet projektet.

Ifølge branchemediet Variety har Nicole Kidman og Alexander Skarsgård, der spiller over for hinanden i HBO-serien Big Little Lies, fået to af filmens hovedroller. Også Willem Dafoe, den anden Skarsgård-bror Bill og Anya Taylor-Joy fra The Witch medvirker efter sigende i filmen, der produceres af danske Lars Knudsen.

Produceren er blevet et navn i USA og har været inde over film som Midsommar og American Honey.

Islandsk kunst
Ifølge internetmediet Collider er den islandske sanger Björk blevet udset til en rolle i The Northman.

Det ville være hendes første rolle i en stor film, siden hun i 2000 spillede østeuropæiske Selma for Lars von Trier i Dancer in the Dark.

Filmen vandt Guldpalmen i Cannes og sikrede desuden Björk prisen for bedste skuespiller på festivalen, men var også en barsk oplevelse for musikeren. I forbindelse med #MeToo-bevægelsen anklagede skuespilleren Trier for sexchikane, hvilket instruktøren dog kategorisk afviste.

Robert Eggers har skrevet manuskriptet til The Northman sammen med en anden islandsk kunstner med et kort navn.

Han hedder Sjón og er forfatter til en række bøger og poesi, men har også flere gange arbejdet sammen med Björk.

Hvornår The Northman ventes at blive optaget og kommer i biografen, melder historien endnu intet om.

Ekko #83

Fem stjerner til The Lighthouse i Ekkos nye nummer.

Abonnenter kan læse anmeldelsen digitalt.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Hvis du tegner årsabonnement, får du en gratis biografbillet og sommernummeret med tema om Tarantino.

Relevante artikler

Nyhed
11. okt. 2019
Cph Pix bliver kraftigt beskåret

Cph Pix bliver kraftigt beskåret

Nyhed
09. sep. 2019
Nyt Ekko med Danmarks verdensstjerne

Nyt Ekko med Danmarks verdensstjerne

Interview
17. maj 2017
Et mareridt fra fortiden

Et mareridt fra fortiden

Dvd-anmeldelse
15. sep. 2016
The Witch

The Witch

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!