Løst krudt i gonzoskribents pistol
Henrik Dahl bruger filmbranchens reaktion på René Fredensborgs artikel som eksempel i sin artikel om whistleblowers — mennesker, som afslører vigtige skandaler med store personlige omkostninger til følge.
Fredensborgs underholdende gonzo-artikel rummer dog nogle logiske brist, som gør hans mand-med-en-retfærdig-sag tåget og uklar.
For det første er det vanskeligt at greje, hvorvidt Fredensborg skriver på en personlig forbitrelse eller ud fra det reelle standpunkt: en vigtig sag, som retfærdiggør de ofre, som den bringer med sig.
I dette tilfælde en generel mistænkeliggørelse af branchen samt ødelæggelsen af en enkelt mands karriere.
Ingen nepotisme
For det andet, og vigtigste, påstår Fredensborg, at han afslører nepotisme og kammerateri i filmbranchen. Det er jo forfærdelige ting, og derfor må manden helt sikkert have en vigtig sag?
Kammerateri betyder vel noget med lukkede cirkler, hvor man kun hjælper sine venner?
Men på trods af branchens kammerateri lykkes det altså denne novice at blive inviteret til privat coke-fest med en filmkonsulent. Kammerateri?
Jeg synes ikke, Fredensborgs fortælling lugter af et lukket miljø. Jeg er sgu aldrig blevet inviteret til at sniffe coke sammen med nogen fra Filminstituttet. Skal jeg så føle mig udenfor?
Hvor er nepotismen?
Konklusionen, at Fredensborg modtager filmstøtte, fordi han har sniffet coke med filmkonsulenten, holder heller ikke. Støttemodtagerne blev valgt af et større panel bestående af redaktører fra TV 2 og begge filmkonsulenter.
Og når nu han var blevet ”venner” med filmkonsulenten, hvorfor blev han ikke støttet senere i processen? Fredensborg opfinder en årsag/virkning-logik, som mangler logisk sammenhæng.
Hvad angår begrebet nepotisme (af latin nepos, nevø), så betyder dét at begunstige folk fra ens familie, for eksempel ved udnævnelse til tillidsposter eller ved indgåelse af kontrakter (kilde: Wikipedia).
Fredensborg tilbyder så vidt jeg kan se ikke ét eneste eksempel på at have observeret dette eller på selv at være blevet udsat for det.
En dum sag
Nogle sager er retfærdige, andre bare dumme. Og nogle flytter fokus fra reelle problemer i jagten på opmærksomhed.
Denne artikel får især opmærksomhed, fordi den afslører en filmkonsulent misbruge coke. Det er René Fredensborgs smoking gun. Men afslører den reelt misbrug af et embede? Diskuterer vi egentlig konsulentens faglige kvaliteter? Opnår vi en kvalificeret diskussion af kammerateri og nepotisme?
En rygende pistol ryger nogle gange mere, end den rammer. Denne sag er både dum og flytter fokus.
