Nyhed
20. dec. 2021
Luc Besson går fri af voldtægtsanklager
Luc Besson blev med film som Leon, Taxi og Det femte element en af Frankrigs mest berømte instruktører, men de seneste år har hans karriere haft en mørk sky hængende over sig. Foto | Gage Skidmore

Luc Besson går fri af voldtægtsanklager

Den franske instruktør vil efter frifindelse bruge sin energi på at lave film, men skuespilleren, der anklager ham for voldtægt, har ikke tænkt sig at opgive søgsmålet.

Af Nicki Bruun

Luc Besson var engang en af europæisk films mest fremtrædende instruktører. Men de seneste år har den franske filmskaber været i vælten med knap så flatterende historier.

I 2018 blev instruktøren anklaget for seksuelle overgreb af en række kvinder. Kun den hollandske skuespiller Sand Van Roy valgte dog at politianmelde Besson, og mere end tre år senere har en dommer i Paris nu afvist søgsmålet.

Det skriver en række internationale branchemedier. Amerikanske Variety citerer Luc Bessons advokat Thierry Marembert.

”Efter tre et halvt år, hvor mange vidner er blevet udspurgt, og hvor Besson og Van Roy er blevet afhørt, har dommeren endelig valgt at droppe sagen mod Luc Besson, som har benægtet anklagerne fra starten,” lyder det fra advokaten.

En unavngiven kilde angiveligt tæt på Besson siger til Variety:

”I tre år har Luc Besson kæmpet mod disse falske beskyldninger. Efter at være blevet uretfærdigt mistænkt håber han at blive mødt med respekt. Han vil nu bruge sin energi på at lave film.”

Bessons bedste dommer
Sand Van Roy, der havde en rolle i Luc Bessons Valerian and the City of a Thousand Planets fra 2017, anklagede instruktøren for at have voldtaget hende.

Men i forbindelse med sagen har anklagerne ikke kunnet bevise, at der ikke var samtykke mellem de to, eller at der skulle være fundet vold, trusler eller tvang sted, skriver Variety.

Samme konklusion kom den offentlige anklagemyndighed i Paris faktisk frem til i februar 2019. Det fik dog Sand Van Roy til at klage over, at sagen var blevet behandlet for hurtigt og dårligt.

Derfor blev en uafhængig dommer sat på sagen. Denne har altså også fundet beviserne manglende i forhold til at indlede en retssag mod Luc Besson.

Ifølge Sand Van Roys advokat Francis Szpiner vil skuespilleren appellere sagen igen. Sand Van Roy har på Twitter skrevet, at hun overvejer at sagsøge dommeren. Og hendes advokat har på fransk radio sagt, at dommeren er ”Bessons bedste dommer”.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!