Nyhed
04. apr. 2014
Lykke flytter til England
Hvis genindspilningen af Lykke bliver til virkelighed, skal Mille Lehfeldt og David Denciks roller besættes af engelske skuespillere. Foto | DR

Lykke flytter til England

Et britisk produktionsfirma har købt rettighederne til DR’s depressionskomedie Lykke, som de vil genindspille på engelsk.

Af Freya Bjørnlund

Englændere er vilde med dansk tv-drama.

Med engelske undertekster har Borgen og Forbrydelsen allerede fået britiske fans til at bide negle og hoppe i Sarah Lund-sweateren.

Nu prøver DR atter lykken på det taknemmelige, engelske tv-marked, og denne gang gælder det en komedie-serie.

Det britiske film- og tv-produktionsselskab Ecosse Films har købt rettighederne til en genindspilning af depressionskomedien Lykke. DR-serien, skrevet af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, blev vist i atten afsnit i 2011 og 2012.

Humor er for dansk
Lykke
følger tvillingerne Lykke (Mille Lehfeldt) og Thomas (Laus Høybye), som har reageret vidt forskelligt på at miste deres forældre som tiårige. Thomas sidder fast i en depression, mens hans søster kører karriereræs i en medicinalvirksomhed. Historien om den uheldsramte familie er fortalt med rigelige mængder skarp samtidssatire.

Det er netop humoren, som forhindrer den danske version af Lykke i at indtage de britiske tv-skærme:

Lykke har været lidt svær at sælge direkte som serie, fordi den indeholder en masse dansk humor, som ikke direkte lader sig overføre til andre lande,” udtaler souschefen for DR Salg, Helene Aurø, i en pressemeddelelse.

”Men ved at lave en genindspilning vil briterne gøre humoren lidt mere engelsk og bruge lokale skuespillere. Det glæder mig, at Lykke så forhåbentlig kan få et videre liv på den måde.”

Ecosse Films har i første omgang købt rettighederne til en genindspilning, men serien er endnu ikke solgt til en tv-station.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!