Nyhed
11. nov. 2020
Mads Mikkelsen overvejes til stor franchise
Mads Mikkelsen har tillagt sig fuldskæg i rollen som hævngerrig enkemand i Anders Thomas Jensen sorthumoristiske Retfærdighedens ryttere, der har premiere den 19. november. Foto | Rolf Konow

Mads Mikkelsen overvejes til stor franchise

Amerikansk branchemedie skriver, at den danske stjerneskuespiller bliver overvejet som erstatning for skandaleramte Johnny Depp i Fantastiske skabninger 3.

Af Lasse Torp Hansen og Claus Christensen

Mads Mikkelsen er netop blevet nomineret til den europæiske Oscar – European Film Awards – for sin rolle som gymnasielærer i en midtvejskrise i Druk.

Han leverer endnu en stærkt overbevisende præstation som hævngerrig enkemand i Anders Thomas Jensens Retfærdighedens ryttere, der har premiere torsdag den 19. november.

Nu kan det amerikanske medie Variety afsløre, at Mads Mikkelsen er i dialog med Warner Bros. om at erstatte Johnny Depp i Fantastiske skabninger 3, som er ved at blive produceret.

I fredags meddelte Depp, at selskabet Warner Bros. havde bedt ham om at forlade prequel’en til Harry Potter-serien, hvor han spiller den ondskabsfulde Grindelwald, der arbejder på at blive diktator.

Det skyldes, at Depp den 2. november tabte retssagen mod den engelske tabloidavis The Sun. Skuespilleren havde hevet avisen i retten for en artikel, hvor avisen skrev, at Depp havde mishandlet sin ekskone Amber Heard.

Dommeren sagde i sin domsafsigelse, at han fandt det sandfærdigt, at Amber Heard havde haft grund til at frygte for sit liv på grund af Johnny Depp. Derfor blev injurieanklagen mod avisen afvist.

Johnny Depp har i to film spillet den notorisk ondskabsfulde troldmand Grindelwald, som i sin ungdom havde et tæt forhold til Albus Dumbledore, den berømte rektor i Harry Potter-bøgerne.

De første to film er skrevet af forfatteren til Harry Potter-bøgerne, J.K. Rowling, og i den tredje er hun medmanusforfatter. Den første film vandt i 2017 en Oscar for bedste kostumer.

Mads Mikkelsens to mest fremtrædende internationale optrædener har været rollen som seriemorder i Hannibal-serien, der kørte 2013-15, og skurken Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royal fra 2006.

Ekko har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mads Mikkelsen.

Trailer: Retfærdighedens ryttere

Relevante artikler

Biografanmeldelse
18. sep. 2020
Druk

Druk

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!