Portræt
04. juli 2013
Manden bag Mads Mikkelsen
Mads Mikkelsens agent Ulrich Møller-Jørgensen er ikke kendt i filmbranchen for at tage på folk med fløjlshandsker. Illustration | Jenz Koudahl

Portræt: Manden bag Mads Mikkelsen

I sidste uge stoppede han på dagen et portrætprogram på TV 2. ”Fordi vi kan,” som han sagde. Vi bringer et miniportræt fra 2012 af Mads Mikkelsens kontroversielle agent, Ulrich Møller-Jørgensen.

Af Jacob Ludvigsen / Ekko #57

Ulrich Møller-Jørgensen er det tætteste, man i Danmark kommer på fordommen om en agent: en hård nyser, der tager slåskampene for sine skuespillere og også starter en del af dem selv.

Den handelshøjskoleuddannede Møller-Jørgensen startede Art Management i 1999 med Mads Mikkelsen som den store hovedattraktion. Han fik hurtigt en række store navne i folden, blev kongen af dansk agentvirksomhed og er respekteret for sit solide, internationale netværk.

Ulrich Møller-Jørgensen er de barske drenges agent, og han har i mange år repræsenteret Zlatko Buric, Dejan Cukic, Mikael Persbrandt og musikeren Jesper ”Jokeren” Dahl. Ulrich Møller-Jørgensen er dog ikke for enhver smag. I 2006 led han et alvorligt nederlag, da flere af hans klienter sagde farvel til firmaet for at indgå i det nystartede Lindberg Management. Siden forlod også Sidse Babett Knudsen butikken.

På det seneste har agenten dog sat et par træffere ind ved at skrive kontrakt med profiler som Pilou Asbæk, Søren Pilmark og Cyron Melville. Nogle taler om en ”Mads Mikkelsen”-effekt og stiller spørgsmål ved, hvor meget tid Ulrich Møller-Jørgensen får til sine nye navne midt i Cirkus Mikkelsen.

Mads Mikkelsen er nemlig fortsat hans uomtvistelige guldfugl. Møller-Jørgensen har spillet en vigtig rolle for skuespillerens succes, men mange mener samtidig, at manageren synes at forveksle Mads Mikkelsens stjernestatus med sin egen. Landets kulturjournalister ruller øjne ved den blotte benævnelse af Ulrich, der betegnes som ubehøvlet og arrogant.

Ulrich Møller-Jørgensen har aldrig givet interviews om sit virke. Da Ekko alligevel ringer til ham for at afklare et par faktuelle spørgsmål, lyder svaret:

”Prøv at høre: Du har lige vækket mig i Los Angeles (klokken 10 om formiddagen, red.). Jeg har sagt, jeg ikke laver interviews. I skal ikke skrive om mig. Nu vil jeg gerne sove, jeg er herovre med Mikael Persbrandt og skal lige have en time før seks møder. Du må selv finde ud af det.” Derefter lægger han på.

Dette portræt blev først bragt i Ekko #57, der kom på gaden maj 2012.

Agent stopper tv-program 

17. juni havde TV 2 planlagt at sende et 50 minutters portrætprogram om Danmarks mest berømte skuespiller med titlen Mads Mikkelsen – gangster & cowboyhelt

Samme dag får Mads Mikkelsens agent, Ulrich Møller-Jørgensen, TV 2 til at droppe programmet. Han mener ikke, at TV 2 har fået tilladelse til at lave en længere udsendelse. 

De har ”taget os i røven”, udtaler han ifølge Ekstra Bladet den 17. juni. 

TV 2 erkender, at der har været ”uklarhed om aftalerne for programmet”. Men journalisten bag programmet, Ole Kolster, går 3. juli til modangreb i BT

”Ønsker Mads Mikkelsen virkelig at lade sig repræsentere af en talsmand, der udtrykker sig så anklagende,” spørger Kolster og retter dermed fokus på skuespilleren, der giver sin ikke altid populære agent en stor magt.

Ekko om skuespilagenterne 

I #57 gik Ekko bag om de danske agenter, der tilsammen repræsenterer omkring 200 af landets mest populære skuespillere. 

Vi tegnede portrætter af de fem mest fremtrædende og stillede samtidig spørgsmålet: Et nødvendigt fedtlag eller en livsvigtig del af en branche, der vil bide skeer med de store? 

Læs artiklen Agenterne.

Relevante artikler

Feature
21. maj 2012
Agenterne

Agenterne

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!