Nyhed
07. dec. 2010
Mark Ruffalo terrormistænkt

Mark Ruffalo terrormistænkt

Skuespilleren Mark Ruffalo er nu angiveligt på USA’s liste over terrormistænkte efter at have stået bag filmvisninger af dokumentaren Gasland.
Af Mika Ito Bruun

Mark Ruffalo er kommet i søgelyset hos Pennsylvania’s Office of Homeland Security, som er en afdeling af en større beskyttelsesorganisation mod terroristiske aktiviteter i USA.

Årsagen er øjensynlig de filmvisninger og den opbakning, Mark Ruffalo har givet den kontroversielle dokumentarfilm Gasland.

Flere nyhedsbureauer omtaler sagen om Mark Ruffalo, der er kendt fra film som Shutter Island og The Kids Are All Right. Og The Guardian går så langt som til at sige, at skuespilleren er sat på en decideret liste over terrormistænkte.

Tænder ild til vand
Gasland er instrueret af Josh Fox, og vi følger i bedste Michael Moore-stil instruktøren, som med et håndholdt kamera går ud og besøger folk i Pennsylvania.

Han vil høre, hvilke fatale konsekvenser gas-udboringerne har haft på deres liv.

En scene i filmen har skabt særlig røre. En mand viser, at det er muligt at tænde ild til vandet i hans køkkenhane. Og filmen indeholder også adskillige udtalelser fra beboerne i boringsområderne, som har lidt sundhedsmæssig skade på grund af det forurenede drikkevand.

Ruffalo: ”Pretty f-kin’ funny”

Dokumentaren vandt den specielle jury-pris på Sundance Film Festival i år. Men filmen har samtidig fået stærk kritik fra oliebranchen.

En amerikansk olie- og gasproducent ved navn Energy in Depth har lavet en detaljeret liste over oplysninger, som ifølge virksomheden er ukorrekte.

Mark Ruffalo tager balladen med ophøjet ro. Han siger, at den er ”pretty f-kin’ funny”.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!