Nyhed
20. maj 2009
Masterclass med Dardenne

Masterclass med Dardenne

De belgiske filmbrødre Dardenne lærer fra sig i Cannes.
Af Kristoffer Hegnsvad

Traditionen tro har filmfestivalen i Cannes inviteret en anerkendt filmskaber for at dele ud af sin viden i en masterclass.

Igennem årene har store navne som Quentin Tarantino, Martin Scorsese, Stephen Frears, Nani Moretti, Sydney Pollack og Wong Kar-wai delt deres kundskaber, i år var det brødrene Jean-Pierre og Luc Dardenne, der to gange har vundet Guldpalmen, i 1999 for Rosetta og igen i 2005 for Barnet.

I samtale med den franske filmkritiker Michel Ciment gav de politisk engagerede, belgiske brødre indsigt i deres film og arbejdsmetoder.

Som en krigsreporter

I deres første Cannes-vinder, Rosetta, ser vi et af Dardenne-brødrenes signaturtræk, det håndholdte kamera, der følger samfundets udsatte, som var filmskaberne krigsreportere, der rapporterede fra en krig.

"Vi havde den her simple idé om en lille soldat, der bekriger en stor borg, som er samfundet. Hun er en outsider og hun angriber det, så godt som hun kan, med det hun nu har til rådighed. Men hvis du filmer en soldat, så gør du det ikke fra geværløbet. Din synsvinkel er bag soldaten: Du følger hende, som en krigsreporter," fortæller Luc Dardenne.

Han har ved flere lejligheder udtalt, at det at have et arbejde i dag, er det samme som at være i krig, fordi man bliver nødt til at kæmpe for at få et job, og hvis du får det, så har du for det meste taget det fra en anden.

Musik er støj

Dardenne-brødrene er blandt andet kendt for at bruge ukendte skuespillere, hvilket brødrene forklarer med, at de ikke er interesserede i, at publikum skal forvirres af en kendt skuespiller, som de har set mange gange i andre roller.

"Vi ønsker, at det skal være et første møde. Vi vil ikke have en skuespiller til at gå ind i en rolle, vi vil simpelthen bare have 'en person'," fortæller Jean-Pierre Dardenne.

Ligesom de ser kendte skuespillere som støj på linjen, er musik også bandlyst.

"Musik og rytmisk lyd, udover dialog, kommer fra karaktererne: Deres bevægelser, åndedræt, raslen eller knitren fra tøj eller ting, de bruger osv. Vi lægger stor vægt på tingenes materialitet. At instruere er blot at slå den rette tone an, finde scenens rytme," siger Jean-Pierre Dardenne.

Relevante artikler

Tema
01. mar. 2007
Familieliv
Film der forløser

Film der forløser

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!