Mads Holger ville have Trier som instruktør

Historien om Mads Holger handler om et menneske, der i en ung alder mister sine faderfigurer. 

Dokumentaren Mads Holger – til farvel er lavet af hans lillesøster Pippi Olivia Norgaard Skov. Hun fortæller i filmen, at Mads Holgers far begik selvmord i en ung alder, mens forbilledet onkel Mikkel døde endnu yngre af leukæmi. 

”En ærlig og respektindgydende nekrolog over den kontroversielle forfatter, satiriker og lapsede københavnerfigur, der tog sit eget liv,” skriver Ekkos anmelder. 

Kontroversiel var Mads Holger om nogen. Han var elsket i bylivet og som knivskarp samtidsobservatør, men fik også hårde stryg af litteraturkritikerne for sine romaner. 

”Han blev misforstået. Det kan man ikke komme udenom, og han kunne jo også være forfærdeligt arrogant og irriterende,” siger 35-årige Pippi Olivia Norgaard Skov. 

”Men han rummede også noget, der kan være hårdt: At komme ind i et rum og fornemme alle stemninger og alle mennesker. For det gør én skrøbelig.”

Hånede Trier-film
Helt centralt for Mads Holger – til farvel er det ni sider lange afskedsbrev, som forfatteren og debattøren skrev til offentligheden. Filmen bringer løbende uddrag, der giver et indblik i de mange dæmoner, som Mads Holger kæmpede mod. 

”I starten havde jeg forfatteren Kaspar Colling Nielsen inde og speake det, fordi jeg godt kan lide hans stemme, og han kendte min bror,” fortæller Pippi Olivia Norgaard Skov, som dog kom på andre tanker, da det virkede forkert at have en anden mandestemme i hendes brors sted. 

”Man kan sige, at afskedsbrevet er et lidt voldsomt greb, og det er faktisk også det eneste, hvor jeg kryber lidt ned i stolen, når jeg ser det. For jeg synes sgu ikke helt, at det fungerer, men han får et ord med, og det var også meningen helt fra start.” 

”Inden jeg fandt afskedsbrevet, var jeg ved at lave et helteportræt af ham. Men da jeg så fandt det i hans computer, blev han ligesom menneskeliggjort, og der havde jeg også lyst til at tryne ham lidt – altså gøre ham til et menneske. Tage ham ned fra den der piedestal. Ikke for at gøre ham mindre klog eller mindre filosofisk, men egentlig bare for at klæde ham lidt af og give ham en chance for at lade folk forstå ham som menneske.” 

I dokumentaren fortæller søsteren, at der foruden afskedsbrevet var to åbne dokumenter i computeren, som hun først følte sig klar til at åbne et års tid efter brorens død. 

”Det ene var en forklaring på, hvad der var sket med hans konservative ekskludering. Helt sådan punkt og prikke og med navne. Og så var der … ej, men altså,” siger instruktøren med et grin, inden hun fortsætter: 

”Så var der én side, som handlede om, at hvis der nogensinde var nogen, der skulle lave en film om ham, så skulle instruktøren være Lars von Trier. Det var skrevet med meget mere humor, sarkasme og selvironi end afskedsbrevet.” 

Vild med Dynamit-Harry
Mads Holger var erklæret fan af Lars von Trier, men ikke vild med Nymphomaniac, kunne man læse i hans morsomme anmeldelse for mediet Den Fri. 

”Jeg var som publikum hertil allerede forslået og fornedret, idet der så føjedes spot til skade ved også at pisse på mig, som man gjorde det på hovedpersonen. Lad være at se den, det er noget lort,” slutter han sin lange svada mod filmen. 

I Mads Holger – til farvel ser vi også en filmisk side af forfatteren, når der vises klip fra et filmprojekt, hvor Mads Holger spiller sig selv, irriteret over ungdommens larm. 

Den revsende samfundsdebattør havde stor kærlighed til mange og meget forskellige film, fortæller Pippi Olivia Norgaard Skov. 

”Han var med til at give mig interessen for film i en meget ung alder. Da jeg var otte år sagde han: ’Nu skal du sætte dig ned, og så skal du se den her film. Den hedder Grease, og den er fantastisk, og du kan ikke sige noget dårligt om den,’” mindes hun og nævner også La Bamba og The Sound of Music som vigtige barndomsfilm. 

Mads Holger blev i sin levetid en dekadent fortaler for den ordentlige, borgerlige dannelse, men han var som alle andre et komplekst menneske. 

”Min bror viste mig også de gamle Olsen-banden-film. Dem elskede han. Dynamit-Harry var han flad af grin over – han syntes, at han var fed. Holger var jo folkelig, det var også det, der var så splittet ved ham.” 

For mange følelser
Pippi Olivia Norgaard Skov lægger ikke skjul på, at hun har lavet Mads Holger – til farvel helt egoistisk som del af sin sorgproces. Det står endda i dokumentarens fortekster. 

Nu hvor filmen er klar til at få en smal biografpremiere i Empire Bio i København, Øst for Paradis i Aarhus og Reprise Teatret i Holte, kan instruktøren også godt formulere et bredere budskab. 

”Det er et ønske om, at der skal tales mere åbent om selvmord. Alle mennesker er skrøbelige, men det er også okay at græde og være tosset, hvis man sørger. Giv dig tid til sorgen, for der kan faktisk opstå noget meget smukt, og jeg er selv blevet enormt stærk,” siger Pippi Olivia Norgaard Skov, der godt kan forestille sig, hvad broren ville mene om hendes film. 

”Han ville nok synes, at der er for mange følelser i det. ’Stram op,’ sagde han altid! Men jeg ved, at han er enormt stolt over, at jeg har skabt noget.” 

Som lillesøster savner Pippi Olivia Norgaard Skov sin storebror Mads Holger. Men hun savner ham også som en skribent, der altid var god for en morsom analyse af tidsånden. 

”Han har haft mere brug for anerkendelse, end han lod vise. Den hårde facade er blevet hans værn og identitet. Jeg følte ikke, at han passede på sig selv eller sit hjerte, men han mente, at en rigtig mand er en stærk patriark. Det er jo meget interessant nu i de her #MeToo-tider. Jeg savner ham virkelig i den debat.”