Nyhed
25. sep. 2018
Mere Making a Murderer er på trapperne
Steven Averys ansigt blev genstand for stor opmærksomhed, da Netflix-serien Making a Murderer dykkende ned i spørgsmålet om hans skyld eller uskyld i mordet på en ung kvinde. Foto | Netflix

Mere Making a Murderer er på trapperne

En ny sæson af den medrivende true crime-serie om de morddømte Steven Avery og Brendan Dassey får premiere på Netflix meget snart.

Af Nicki Bruun

Om under en måned – den 19. oktober for at være præcis – får ti nye afsnit af true crime-serien Making a Murderer premiere på Netflix.

Næsten tre år er gået, siden serien om de morddømte mænd Steven Avery og Brendan Dassey først så dagens lys på streamingtjenesten.

I 2016 blev det annonceret, at skaberne Laura Ricciardi og Moira Demos var i gang med optagelserne til endnu en sæson. De har øjensynligt været lige så grundige i anden omgang. Men nu kan man altså meget snart få et gensyn med Steven Avery og hans nevø Brendan Dassey, der mener sig uskyldigt dømt for mordet på den unge kvinde Teresa Halbach.

”Steven og Brendan, deres familier og deres team af jurister og efterforskere har endnu engang givet os mulighed for at få indblik i det komplekse amerikanske strafferetssystem,” udtaler Ricciardi og Demos i en pressemeddelelse udsendt af Netflix.

”På baggrund af del 1, som dokumenterede de anklagedes oplevelser, har vi i del 2 sat fokus på de dømte og fængsledes oplevelser. De to mænd har hver især modtaget en livstidsdom for forbrydelser, de fastholder, de ikke har begået. Vi glæder os til at kunne dele denne nye del af rejsen med seerne.”

Nye afsløringer
Making a Murderer
blev et utroligt populært serie-fænomen, som seere og medier beskæftigede sig meget med.

True crime-serien vandt hele fire Emmy-priser for skildringen af den mystiske sag, hvor man det ene øjeblik var overbevist om Steven Averys skyld, mens det i næste øjeblik virkede usandsynligt, at han skulle have begået mordet på Halbach.

Der er dog aldrig nogen tvivl om, at Netflix-serien modsat HBO-fællen The Jinx er på sine hovedpersoners side.

I anden sæson får holdet bag Making a Murderer igen eksklusiv adgang til Steven Avery og Brendan Dassey samt deres familier og det juridiske hold, som forsøger at bevise de to mænds uskyld.

Ifølge pressemeddelelsen fra Netflix vil Averys nye advokat, den succesfulde Kathleen Zellner, fremlægge seerne for uventede beviser på, at hendes klient er uskyldig. Serien følger også advokaterne for Dassey, der som mindreårig og svagt begavet ifølge sit forsvar blev presset til at tilstå.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
11. jan. 2016
Making a Murderer

Making a Murderer

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!