Nyhed
22. juli 2009
Metropolis på Berlinalen 2010

Metropolis på Berlinalen 2010

Efter årtier med ufuldstændige udgaver er den oprindelige udgave af Metropolis omsider klar.
Af Niels Petersen

I juli sidste år kom meldningen om, at en komplet udgave af den tyske instruktør Fritz Langs Metropolis var blevet fundet på det argentinske filmmuseum i Buenos Aires.

Det har været uvist, hvor længe restaureringen af de nye scener ville tage, men ifølge Associated Press vil den færdigrestaurerede film få repremiere på Berlinalen i 2010.
Visningen på filmfestivalen i Berlin markerer samtidig 83-års jubilæet for filmens oprindelige premiere i 1927.

Omfattende restaurering
”Vi har aldrig været så tæt på den oprindelige udgave som nu,” udtaler Anke Wilkening fra Friedrich Wilhelm Murnau Stiftelsen til NMZ. Stiftelsen står for restaureringen af filmen og oplyser, at det i alt drejer sig om 30 minutters nyt materiale.

Filmrullerne har efter 80 år lidt stor skade, og det omfattende restaureringsarbejde for at udbedre hver enkelt filmbillede anslås til at koste 500.000 euro (cirka 3,7 mio. kr.).

Filmen får ny struktur
”Filmens struktur vil fuldstændig ændre sig,” fortæller Anke Wilkening om de nye sceners indvirkning på filmen.

Med det nye materiale kan restauratorerne erstatte de stills og framegrabs, der har fungeret som erstatning for de manglende scener i den tidligere udgave.

Musik som forlæg
Det oprindelige manuskript til filmen er gået tabt.

I stedet har Murnau Stiftelsen benyttet komponisten Gottfried Huppertz' originale filmmusik som forlæg for restaureringen. Kompositionen angiver meget nøje, hvordan musikken og de enkelte scener passer sammen.

Den færdigrestaurerede udgave vil efter visningen på Berlinalen blive udgivet på dvd og Blu-ray.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Vi tænker kun på os selv
Cannes 2016
16. maj 2016

Puiu: Vi tænker kun på os selv

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!