Haneke: ”Jeg stoler kun på vejrudsigten”

”Jeg håber, I sidder godt. For nu er I prisgivet mig og mine luner de næste tre dage,” gnægger Michael Haneke, mens han gnider sig i hænderne.

Ekkos skribent Pernille Bergendorff meldte sig som statist til instruktørens Happy End for at se, hvordan Europas største auteur arbejder. Det blev til nogle optagedage, der bestemt ikke forløb, som den sirlige og velforberedte Michael Haneke foretrækker.

På andendagen skulle der hele 42 optagelser til, før instruktøren var tilfreds med skuespillet i en vigtig scene.

”Jeg gør ellers altid præcis, som jeg har planlagt,” fortæller Michael Haneke efter optagelserne, hvor han personligt har inviteret Ekkos skribent til Wien.

Her bliver det til længere samtale om Europas forfald, fascismens fremmarch og glæden ved Blade Runner. Det store interview kan læses i det nye Ekko #77, som nu er på gaden.

Tættere på sandheden
Michael Haneke er kendt for sine misantropiske film, der dyrker menneskets grimmeste sider. Men det er en instruktør fuld af humoristisk samfundskritik, vi møder i Wien.

”Jeg har ikke noget imod tv, men det eneste, jeg stoler på, er vejrudsigten! For den kan jeg selv verificere. Og med udviklingen af alle deres analyseredskaber kan jeg sige, at vejrudsigten kommer tættere og tættere på sandheden,” siger Michael Haneke med et højt grin.

Den anerkendte instruktør har vundet Guldpalmen i Cannes to gange – for Det hvide bånd i 2009 og Amour i 2012. Sidstnævnte vandt han også en Oscar for i 2013 i kategorien bedste udenlandske film.

Men da Michael Haneke sidste år var på den franske festival og havde mulighed for at lave et Guldpalme-hattrick med Happy End – der får dansk biografpremiere 28. marts – måtte han se sig slået af Ruben Östlund og danske Claes Bangs The Square.

Monstrøse mennesker
Faktisk fik auteuren lidt smæk af anmelderne, og Ekkos egen Leslie Felperin mener i det nye nummer, at instruktørens anklage mod det bedre borgerskab kun er blevet mere irrelevant siden Cannes-premieren:

”I dag kæmper mennesker fra alle sociale klasser for at skabe ændringer, og Haneke kommer ikke med nogen konstruktive forslag til, hvordan det nedbrudte samfund forbedres.”

Haneke ryster på hovedet af kritikken.

”Den dramatiske kunst er netop den kunstart, hvor man kan stille spørgsmål, der kan destabilisere tilskuerne lidt, så de begynder at tænke og ræsonnere selv,” siger han og fortsætter.

”Det er hyklerisk at blive voldsomt oprørt over personerne i Happy End. Det er simpelthen ynkeligt. Intet menneske er venligt hele tiden, og indimellem er vi monstrøse!”

Dystopisk fremtid
For Michael Haneke byder fremtiden på hans første lange tv-serie, engelsksprogede Kelvin’s Book, der over ti afsnit foregår i en dystopisk verden i en nær fremtid.

En gruppe unge mennesker tvinges under en flyrejse til at nødlande langt fra deres hjemland, og her bliver de konfronteret med deres nations sande ansigt.

Først glæder han sig dog til en anden fremtidsrejse. I slutningen af vort eksklusive interview bliver han hentet af hustruen Suzie – ”min Hitchcock-heltinde”, som han kalder hende – og sammen skal de i biografen og se Blade Runner 2049.

”Jeg elskede den første film og er nysgerrig efter at se, hvordan de har kunnet lave en toer. Fremtidsfilm er de sværeste at lave, for de ældes hurtigere end alt andet. Man kan let blamere sig.”

Det nye Ekko #77 er på gaden og kan købes i udvalgte butikker og kiosker. Abonnement kan bestilles her.