Mike Leigh: ”Demokratiet er i fare”

Med syv Oscar-nomineringer og en Guldpalme fra Cannes i 1996 for mesterværket Hemmeligheder og løgne er britiske Mike Leigh en af nyere tids store instruktører.

Men de seneste år er hans stjerne falmet en smule. Efter en verdenspremiere på Venedig-festivalen i 2018 kom hans periodekrigsdrama Peterloo aldrig i danske biografer.

Nu kan den ses herhjemme på streamingtjeneten for internetgiganten Amazon, der købte filmen til det amerikanske publikum. Og ifølge instruktøren af den varme Life Is Sweet (1990) og den kulsorte Naked (1993) er hans denne gang mere episke fortælling vigtig at kende til.

Peterloo handler om et folkemøde for over 200 år siden på St. Peter’s Field i Manchester, som gik gruelig galt. I 1819 krævede en fredelig folkemængde demokratiske reformer, men husarer med sabler huggede løs på dem.

Hundredvis blev såret, og adskillige mistede livet. Den fattige og udhungrede befolkning blev ikke hørt og i stedet slået brutalt tilbage.

Skamplet på demokratiet
Massakren fandt sted få år efter slaget ved Waterloo, hvor Napoleon blev knust, og den britiske presse døbte derfor begivenheden Peterloo.

”Jeg voksede op kort derfra, men jeg har aldrig lært om det i skolen. Det er dybt mærkværdigt og forkert. Folk i området er stolte af deres socialistiske traditioner, men det er jo tæt på historieløshed, at vi ikke kender til dette traume,” siger i dag 77-årige Mike Leigh, da Ekko møder han under festivalen i Venedig i 2018.

Peterloo er en skamplet på det britiske demokrati, men begivenheden er alligevel gået i glemmebogen hos de fleste englændere, og der undervises ikke om begivenheden i skolerne.

Det vil Mike Leigh gerne lave om på.

”Det hele skete femten minutter fra mit barndomshjem, og jeg er velbevandret i de gader. Ingen kendte til det, og det skete altså under 100 år før mine forældres fødsel.”

Verden flygter
Mike Leigh voksede op i Manchesters arbejderklasse som søn af en arbejderlæge. Instruktøren er bedst kendt for sin syrlige blanding af socialrealisme i små kår og hverdagens absurde komik.

Men han følte sig tvunget til at tale med større bogstaver og skrue op for retorikken med Peterloo. Undervejs i processen indså han, at historien er mere relevant i dag end nogensinde før.

”Jeg laver film, fordi jeg interesser mig for samfundet. Og jeg har altid forsøgt at lave film, som får publikum til at reflektere over den tid, vi lever i. Det er det samme denne gang. Jeg vil gerne, at du som publikum reflekterer over demokratiets natur,” forklarer Mike Leigh.

”Der sker så mange ting i verden i disse år, som presser demokratiet og sætter det på prøve. Hvorfor flygter folk fra Mellemøsten, Afrika og Venezuela? Det gør de, fordi de befinder sig i undertrykkende antidemokratiske samfund,” siger instruktøren, som mener, at historien om Peterloo skal minde os om demokratiets vigtighed.

Ifølge Mike Leigh bekæmper man bedst de antidemokratiske bevægelser ved at uddanne sig. Og man kan lære meget af fortiden.

”Der er bevægelser væk fra demokratiet i mange lande verden over, og som fortaler for demokratiet vil jeg gerne skubbe lidt i den anden retning. Det håber jeg, at Peterloo kan være med til.”

Samme værktøjskasse
Kendere af Mike Leigh vil vide, at han udvikler sine manuskripter sammen med skuespillerne, der improviserer sig frem. Ofte medbringer han kun rammerne til en fortælling, når han har castet hovedrolleindehaverne og starter på arbejdet.

Med Peterloo var det en anelse anderledes. Filmen er fuld af taler fra de forskellige arbejdere, der ønsker ændringer og reformer, og skuespillerne taler alle et sirligt og periodekorrekt engelsk.

”Selv om jeg selvfølgelig har stræbt efter at komme så tæt på virkeligheden som muligt, har jeg stadig tilladt mig at udforske og improvisere,” siger han.

”Noget er ændret i forhold til tidligere, men jeg har stadig den samme værktøjskasse med mig. Desuden skal jeg jo ikke lave den samme film igen og igen.”