oscar 2021
25. mar. 2021
Mød op eller hold dig væk!
Thomas Vinterberg fandt ud af, at han var Oscar-nomineret i Filmbyen, men hvis instruktøren skulle vinde prisen, skal han møde fysisk op for at holde takketale. Foto | Zentropa

Oscar: Mød op eller hold dig væk!

Oscar-prisfesten kræver fremmøde og accepterer ingen virtuelle takketaler. Thomas Vinterberg arbejder på at finde en løsning.

Af Rune Abildgaard

Thomas Vinterberg er som den første dansker nogensinde nomineret til en Oscar for bedste instruktør.

Det er i sig selv historisk, men nye regler fra prisuddelingens arrangører sår tvivl om, hvorvidt Vinterberg får lov at deltage i festen.

Årets Oscarfest vil trods corona-pandemien nemlig ikke tillade virtuelle takketaler. Derfor må Vinterberg gå imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger og rejse ud af landet, hvis han ønsker at deltage i den store prisuddeling søndag den 25. april.

”Jeg kommer ti dage i karantæne derhenne. De foranstaltninger er over det hele. Vi prøver på at finde ud af det,” siger Vinterberg fra Danmark over Zoom til Deadline Hollywood.

Han arbejder i øjeblikket på sin kommende tv-serie Familier som vores.

”Jeg er i en skrivetilstand lige nu. Og i moderne tider kan det jo tages med på hotel et sted i USA. Jeg er nysgerrig efter at se, hvordan festen kommer til at være, og hvor mange af os, der kommer til at være der. Hvis jeg på nogen lovlig måde kan gøre det, så vil jeg deltage,” fastslår den danske filminstruktør.

Hakkende forbindelser
På grund af covid-19 har prisuddelinger som Golden Globe og Grammy gjort flittigt brug af virtuelle takketaler fra de nominerede.

Det har til tider resulteret i hakkende og forsinkede reaktioner fra prismodtagerne, der ikke altid huskede at tænde deres mikrofoner.

Ifølge branchebladet Variety førte det til de laveste seertal nogensinde.

Oscar-festens producere Jesse Collins, Stacey Sher og Steven Soderbergh (Ocean’s Eleven) har sendt et brev ud til de nominerede, hvor reglerne fremgår.

”For de af jer, som ikke er i stand til at deltage på grund af andre planer eller fortsat usikkerhed omkring rejseforhold, vil vi gøre opmærksom på, at det ikke vil være muligt at bruge Zoom til prisuddelingen,” skriver producerne i brevet, som IndieWire har fået fat i.

Zoom er en online video-tjeneste, som gør det muligt for folk at se hinanden direkte over nettet.

”Vi gør meget for at sørge for en sikker og behagelig aften for alle jer, der møder op, og for alle de millioner af fans rundt om i verden. Vi føler, at det virtuelle aspekt ville formindske vores indsats.”

Englændere kan rejse
Ifølge Variety og Deadline Hollywood bliver beslutningen kritiseret.

”Akademiet oplever enorm modstand fra folk, som vil have dem til at skifte mening, fordi mange af de nominerede sandsynligvis ikke vil være i stand til at deltage,” skriver Variety.

”Mange bor i udlandet, hvor covid-tallene er stigende, eller også optager de film eller serier i samlede produktionshold i steder som Australien og England.”

Selv om England er lukket ned, står deres skuespillere ifølge BBC på en speciel undtagelsesliste. De kan rejse ud af landet, så længe rejsen er arbejdsrelateret.

Det vides dog ikke, om deltagelse i verdens største prisuddeling kan betegnes som arbejdsrelateret.

Sikkert som et filmset
Producerne bag verdens største prisfest lover sikre forhold for at få de nominerede til at trodse sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at deltage.

”Din første tanke er selvfølgelig: ’Kan det blive gjort sikkert?’ Og svaret er: ’Ja, det kan det,’” forsikrer de tre producere i brevet.

”Vi behandler begivenheden som et aktivt filmset med specielt designede testforanstaltninger for at sikre resultater på minutter, inklusivt et covid-sikkerhedsteam, som vil være til stede med testredskaber.”

”Der vil være specifikke instrukser til dem af jer, som rejser til Los Angeles udefra, og andre instrukser til dem af jer, som allerede bor i Los Angeles. De vil alle samme komme direkte til dig fra Akademiet for at sikre, at du har en sikker aften uden bekymringer.”

Det 93. Oscaruddeling vil blive afholdt udendørs på togstationen Union Station i Los Angeles søndag den 25. april – eller natten til mandag dansk tid.

Video: Thomas Vinterberg får Oscar-nominering

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!