Nyhed
12. dec. 2018
”Moderskab er ikke en lille historie”
Manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson og instruktør Pernille Fischer Christensen danner par både privat og professionelt. Nu har de med grundig research begået en film om den elskede forfatter Astrid Lindgrens unge år. Foto | Søren Solkær

”Moderskab er ikke en lille historie”

Pernille Fischer Christensen og Kim Fupz Aakeson mødte modstand i arbejdet med filmen om Astrid Lindgrens unge år, da pengemænd kaldte Unge Astrid en lille historie.

Af Nicki Bruun

”En lille historie? Når jeg tænker på, hvor mange film om soldater og broderskab, jeg har set med store budgetter, og så er en film om moderskab en lille historie. Jeg blev så tosset.” 

Sådan siger Pernille Fischer Christensen i Ekko #80, hvor instruktøren sammen med sin både professionelle og private partner, manuskriptforfatteren Kim Fupz Aakeson, fortæller om deres femårige rejse med at skabe en film ud af Astrid Lindgrens liv. 

Da finansieringen på 46 millioner kroner skulle findes, blev historien om det svenske national-ikons knap så kendte graviditet med en ældre mand og fødsel i dølgsmål i Danmark altså kaldt en lille historie af pengemænd. 

Unge Astrid har dog modtaget kritikerroser siden verdenspremieren i Berlin, men er også blevet kritiseret af den elskede forfatters datter. 

”Det havde man aldrig fået lov til, hvis mor havde levet,” sagde 84-årige Karin Nyman, da filmen fik svensk premiere. 

Pernille Fischer Christensen og Kim Fupz Aakeson synes, at kritikken er ærgerlig. 

”Når man lever, ejer man sin historie, men når man dør, er man offentlig, og særligt hvis man har skabt nogle værker, der har betydning for andre,” siger Kim Fupz Aakeson. 

Tårer på kinden
Debatten om, hvordan man skildrer en kendt person på film, diskuterer vi også i det nye nummers leder. 

Før Unge Astrid har film som Så længe jeg lever og Spies & Glistrup bragt sindene i kog blandt de pårørende til John Mogensen og Mogens Glistrup. 

Mogensens datter kaldte Ole Bornedal ”et dumt svin” på grund af hans fremstilling af sangerens liv, mens Glistrups børn ikke kunne genkende deres far i Christoffer Boes portrætfilm. 

”Man aner et mønster: De implicerede kan ikke genkende billedet, men det kan alle vi andre,” lyder det i Ekko-lederen. 

I magasinet anmelder vi desuden Unge Astrid, som vores kritiker kalder ”en smuk og medrivende fortælling, der efterlader én med tårer på kinden”. 

Læs det store interview med Pernille Fischer Christensen og Kim Fupz Aakeson i Ekko #80, der kan bestilles eller købes i udvalgte kiosker

Unge Astrid får premiere i danske biografer 31. januar.

Ekko #80

Anders Matthsen pryder forsiden af det nye nummer.

Magasinet byder på et stort interview med Pernille Fischer Christensen og Kim Fupz Aakeson om Unge Astrid.

Kan købes i kiosker eller bestilles her.

Trailer: Unge Astrid

Relevante artikler

Interview
08. maj 2006
Soap & kærlighed

Soap & kærlighed

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!