Morten Lorentzen vinder Krumme-sagen

Producenten Regner Grasten betragter højesteretsdom, der gik ham imod, som en principiel sejr.

Det var ikke i orden, da Regner Grasten i 2006 gik ind og ændrede farverne på instruktør Morten Lorentzens familiefilm Krummerne – så er det jul igen.

Det afgjorde Højesteret tidligere i dag, da den årelange sag mellem filmens producent og instruktør endelig blev afgjort.

I 2006 sagsøgte instruktøren Morten Lorentzen producenten Regner Grasten, og krævede erstatning, fordi Grasten gjorde farverne i filmen Krummerne – så er det jul igen lysere mod instruktørens vilje og uden at informere ham om det.

Desuden trak Regner Grasten Morten Lorentzen en tredjedel i løn for det han anså for at være et dårligt stykke udført arbejde.

I dag fik Lorentzen så medhold i sagen, og Regner Grasten er blevet pålagt at skulle betale instruktøren 187.500 kroner samt sagsomkostningerne.

Sejr for instruktørernes ret
Dommen sætter en fed streg under, at det herhjemme er filmens instruktør og ikke producenten, der har det sidste at skulle have sagt om den endelige version – det såkaldte final cut.

En afgørelse Sandra Anne Piras, som er sekretariatschef for Danske Filminstruktører, er glad for.

Hun ser Højesterets afgørelse som en sejr for instruktørernes rettigheder herhjemme.

”Sagen stiller jo spørgsmålstegn ved instruktørens ret til final cut (retten til at bestemme over filmens endelige form, red.). Og det har dommen jo heldigvis understreget, at instruktøren stadigvæk har i Danmark,” siger hun.

Et dystert udtryk
Piras understreger samtidig, at kontrakten på filmen var klar, og at Grasten og Lorentzen helt fra starten aftalte, at Krummerne – så er det jul igen skulle have et mere dystert og mørkt udtryk.

”Hvis Morten Lorentzen havde lavet en gyserfilm ud af Krummerne – så er det jul igen, så var det jo ikke gået. Problemet er bare, at her havde parterne aftalt – og det siger både Morten og Regner også – at der skulle være et meget mere dystert og mørkt univers på filmen,” siger Sandre Anne Piras.

Grasten: ”Grænser for final cut”
Selv om Regner Grasten altså tabte sagen, betragter han dommen som en principiel sejr. I domsafsigelsen står der nemlig, at ”der forelægger en mangel ved en instruktørs arbejde, hvis dette ikke udføres som aftalt eller med rette forudsat af producenten”.

”For første gang i europæisk historie bliver det slået fast, at til trods for final cut er der en grænse. Man kan indgå en kontrakt om, hvordan filmen skal se ud, og den forpligter instruktøren sig til at overholde,” siger Regner Grasten.

”Vi taber kun denne sag, fordi højesteretsdommerne ikke er teknisk erfarne nok til at gennemskue, at der faktisk var en mangel,” siger producenten Regner Grasten, der fremover vil lave detaljerede kontrakter med mindre erfarne instruktører for at undgå, at det går galt.