Nyhed
19. apr. 2017
Netflix er klar med ny true crime-serie
”Hvem dræbte søster Cathy?” spørger Netflix med deres nye true crime-serie The Keepers, der undersøger en mystisk mord på nonnen Cathy Cesnik i 1969. Foto | Netflix

Netflix er klar med ny true crime-serie

Til maj har streamingtjenesten Netflix premiere på true crime-serien The Keepers, der undersøger et mystisk mord og påstået seksuelt misbrug på en katolsk privatskole.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Making a Murderer, The Jinx og Amanda Knox.

True crime-bølgen er voldsomt populær, og Netflix lader ligesom andre streamingtjenester til at ride videre på den.

Netflix har sæson to af deres hit Making a Murderer på vej, og nu lufter de endnu en serie om en virkelig forbrydelse: The Keepers, der allerede får premiere til maj.

Den kommende serie handler om et uopklaret mord på nonnen Cathy Cesnik i Baltimore i 1969, skriver flere amerikanske medier.

I løbet af de syv afsnit, som The Keepers løber over, undersøger serien dog også beskyldninger om seksuelt misbrug på den katolske privatskole, som søster Cesnik var tilknyttet.

I 1990’erne blev der rusket op i sagen, da en tidligere elev på klosteret med det anonyme dæknavn Jane Doe fortalte offentligheden om nogle påståede overgreb. Hun hævdede også, at hun var blevet truet.

”Se, hvad der sker, når du siger dårlige ting om folk,” skal folk fra skolens ledelse have sagt til hende med henvisning til Cathy Cesnik.

Dækkede kirken over misbrug?
The Keepers
er instrueret af Ryan White, der før har lavet dokumentaren The Case Against 8.

Ifølge streamingtjenesten opruller deres kommende serie ”de forfærdelige hemmeligheder og den smerte, der har levet videre efter Cathy Cesniks død”.

”Gennem samtaler med adskillige venner, bekendte, journalister, myndighedspersoner og indbyggere fra Baltimore, der er opsatte på at finde sandheden, har Ryan White stykket en historie sammen,” skriver Netflix i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Historien involverer mordet på en elsket katolsk skolelærer, men omfatter også gejstligt misbrug, fortrængte minder samt statslige og religiøse institutioner, der i bedste fald har svigtet deres ansvar de sidste 45 år – og i værste fald dækkede over sagen.”

Samtlige syv episoder af The Keepers får premiere den 19. maj på Netflix.

Trailer: The Keepers

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
11. jan. 2016
Making a Murderer

Making a Murderer

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!