Nyhed
27. okt. 2016
Netflix får sin første danske serie
Netlfix finansierer Miso Films The Rain, som bliver den første skandinaviske Netflix Original-serie. Foto | Netflix

Netflix får sin første danske serie

Streamningtjenesten har sikret sig den kommende serie The Rain, som får premiere i 2018. Et dansk hold står bag serien.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Netflix har købt rettighederne til at vise thriller-serien The Rain, som bliver skabt og produceret i Danmark.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse. 

Det er første gang, Netflix sikrer sig en skandinavisk serie til eksklusiv visning på den populære streamingtjeneste.

Produktionsselskabet Miso Film står bag The Rain. Serien skabes af manuskriptforfatter Jannik Thai Mosholt, der har været med til at skrive Borgen og Bedrag, instruktør Esben Toft Jacobsen og producer Christian Potalivo.

Indtil videre kender vi kun handlingen i store træk, men det lyder til gengæld som noget andet end det, vi er vant til i Danmark.

I serien har en virus udslettet store dele af befolkningen i Skandinavien. Ti år efter udbruddet forsøger et søskendepar at overleve og bevæge sig rundt i den postapokalyptiske verden.

Flere steder er serien derfor allerede blevet beskrevet som en slægtning til The Walking Dead og The Road.

Flere skandinaviske serier på vej
For tiden sker der mange spændende ting på de store streamingtjenester set med nordiske briller.

Viaplay har netop haft premiere på sine første egenproducerede skandinaviske serier, Forbandet og Sweidhs Dicks, som de også har bestilt en sæson mere af.

HBO har med ansættelsen af konsulent Hanne Palmquist også planer om skandinavisk produceret indhold. The Rain forventes at få premiere på Netflix i 2018.

”Overordnet set handler The Rain om håb – om at finde noget at håbe på og kæmpe for, når det ser allermest sort ud,” fortæller manuskriptforfatteren Jannik Thai Mosholt i pressemeddelelsen fra Netflix.

Der er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal spille med i The Rain.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!