Cannes 2018
04. maj 2018
Netflix indrømmer fejl i forhold til Cannes
Det lignede en kærlighedshistorie, da Netflix sidste år viste The Meyerowitz Stories med Adam Sandler og Dustin Hoffman i Cannes, men siden er forholdet mellem streamingtjenesten og festivalen blevet mere anstrengt. Foto | Netflix

Netflix indrømmer fejl i forhold til Cannes

”Det blev en mere besværlig situation, end vi havde tænkt os, for vi forsøger ikke at ødelægge hele filmsystemet,” sagde streamingtjenestens direktør i en tale om festivalen.

Af Nicki Bruun

Der har været ballade mellem streamingtjenesten Netflix og Cannes-festivalen op til dette års udgave af filmfestivalen i det sydfranske.

Først fik Netflix besked på, at streamingtjenestens film ikke ville komme i hovedkonkurrencen, hvis ikke regler om fransk biografpremiere blev overholdt. Det havde Netflix ikke i sinde, og dernæst trak streaminggiganten sig fuldstændigt fra deltagelse på festivalen.

Det betyder eksempelvis, at Orson Welles’ sidste og nu endeligt færdiggjorte film, The Other Side of the Wind, ikke bliver vist i Cannes, som hans datter og folkene bag ellers havde håbet.

Direktøren for Netflix, Reed Hastings, forsøgte i går, om ikke at gyde olie på vandene, så i hvert fald at indrømme sit ansvar i fejden.

”Vi har fået et ry for at ødelægge måden at gøre tingene på (i filmbranchen, red.), og nogle gange begår vi fejl.” sagde Reed Hastings ifølge flere medier i en tale ved arrangementet Series Mania i Frankrig, hvor snakken faldt på festivalen

”Det blev en mere besværlig situation med Cannes, end vi havde tænkt os, for vi forsøger ikke at ødelægge hele filmsystemet. Vi prøver at gøre vores medlemmer glade.”

Døren på klem
Det lignede ellers et muligt kærlighedsforhold, da Netflix sidste år gjorde entre i Cannes med de anmelderroste The Meyerowith Stories og Okja, som begge blev vist i hovedkonkurrencen.

Men franske biografdistributører beklagede sig over deltagelsen, fordi filmene ikke ville få fransk biografpremiere og i stedet komme direkte på streamingtjenesten.

Derfor valgte festivalen i år at ændre reglerne, så en film skal blive vist i franske biografer for at kunne deltage i kampen om Guldpalmen.

Reed Hastings lagde i sin tale ved Series Mania vægt på, at det ikke er deltagelse på festivalen i Cannes, der har højeste prioritet for Netflix.

”Nu vil vi primært fokusere på serier og standup, dokumentarserier og andet godt indhold, som vi kan lave uden at ødelægge eller blive set som at ødelægge filmbranchen,” sagde streaming-direktøren, som dog holder døren på klem for Cannes.

”Vi elsker festivalen, og vores indkøbere skal stadig dertil. Cannes prøver at finde en model, der fungerer for både dem og os. Jeg er sikker på, at vi med tiden kommer tilbage igen.”

Relevante artikler

Nyhed
12. apr. 2018
Film-strid rammer Orson Welles

Film-strid rammer Orson Welles

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!