Nyhed
24. maj 2008
Nicolas Bro som thailandsk sexturist

Nicolas Bro som thailandsk sexturist

Den danske skuespiller får ros i Cannes for sin rolle i Thomas Clays 'Soi Cowboy'.

Af Thure Munkholm, Cannes

Martin de Thuras novellefilm Ung mand falder er ikke det eneste danske islæt på årets Cannes-festival. Den danske skuespiller Nicolas Bro er også til stede.

Bro kan ses i hovedrollen som en dansk sexturist i Thailand i den britiske outsider-instruktør Thomas Clays sorthumoristiske Soi Cowboy, der efter premieren har delt den internationale presse.

Instruktør sadler om
Filmen, der vises uden for konkurrence, er Thomas Clays længe ventede opfølger til sin debutfilm The Great Ecstasy of Robert Carmichael, der tidligere skabte furore i Cannes på grund af sin ekstremt voldelige finale og generelle skildring af en ung utilpasset knægts gøren og laden i en lille britisk provinsflække.

Med Soi Cowboy har Clay sadlet helt og aldeles om, og den nådesløse vold er blevet erstattet af sort humor, der har mere til fælles med en instruktør som dansk-islandske Dagur Kari end franske Gaspar Noé, som Clay efter sin debut blev slået i hartkorn med.

Absurd kulturmøde
I filmen bor Nicolas Bro sammen med en gravid, thailandsk pige, der virker mere interesseret i at blive underholdt rent økonomisk end i sin kæreste.

Næsten tyve minutter går der, inden den første replik bliver mælet, og Thomas Clay observerer parrets forhold i en række stillestående tableauer, hvor vægten er lagt på de små, komiske detaljer - ikke mindst i lyddesignet, der konstant understreger absurditeten i det kontrastfyldte kulturmøde.

Ros til Bro
Soi Cowboy tager en uventet drejning, som ikke er faldet i den internationale presses smag. Men selvom filmen må betragtes som en ujævn affære, er der bred enighed om, at Thomas Clay er Englands nye bud på en instruktør af international karat, og at Nicolas Bros komiske talent er et lyspunkt i filmen.

Det engelske brancheblad Screen International beskriver hans præstation som "creepy yet touchingly vulnerable".

Det er endnu usikkert, om Soi Cowboy får dansk biografpremiere.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!