Nyhed
05. maj 2020
Nicolas Cage spiller tigerkongen
Nicolas Cage har en tiger på trøjen, når han går på jagt efter hævn i Mandy fra 2018. Men skuespilleren skal nok regne med mere nærkontakt med de firbenede væsner i ny serie, hvor han har rollen som tigerkongen Joe Exotic. Foto | Benjamin Loeb

Nicolas Cage spiller tigerkongen

Skuespilleren skal indtage rollen som den farverige Joe Exotic fra Netflix-serien Tiger King i en tv-serie om den vilde historie.

Af Nicki Bruun

Netflix-dokumentarserien Tiger King har – nærmest kun overgået af coronakrisen – været en af årets største mediebegivenheder.

Et stort publikum er faldet i svime over serien, der følger en række personer i et miljø, hvor tigre i små bure nærmest er det mindst opsigtsvækkende. Og historien om den excentriske tigerparkejer Joe Exotic er langt fra ovre.

Nu er der nemlig en fiktionsserie på vej, hvor ingen ringere end Nicolas Cage skal spille rollen som Joe Exotic, skriver branchemediet Variety.

Det sker efter planen i en dramaserie i otte afsnit, der er baseret på en magasinartikel med titlen Joe Exotic: A Dark Journey Into the World of a Man Gone Wild.

Serien vil handle om, hvordan manden født Joe Schreibvogel blev til en våbensvingende sydstatsmand, der var gift med to mænd samtidig og gerne lukkede folk ind i sin vilde verden.

Excentrisk vanvid
Det er nok lovligt hårdt at snakke om typecasting, når rollen er som en mand dømt for at have hyret en lejemorder til at dræbe sin konkurrent.

Joe Exotic sidder i dag i fængslet, fordi han ifølge retten prøvede at få en tredjepart til at tage livet af en anden tigerparkejer, Carole Baskin.

Men Nicolas Cage er mildt sagt også kendt som en excentrisk figur, der heller ikke er bange for lidt vanvid – både i det professionelle og private liv.

Han vandt en Oscar for rollen som alkoholiker i Leaving Las Vegas og blev nomineret for Orkidé-tyven. I de senere år har han også medvirket i en række mere tvivlsomme film. Selv om han har mere end 100 titler på cv’et, er det første gang, han skal være med i en tv-serie.

Den kommende serie er skabt og produceret af Dan Lagana, der tidligere har stået bag Netflix-komedieserien American Vandal.

Relevante artikler

Kommentar
12. apr. 2020
Har Tiger King snydt os?

Har Tiger King snydt os?

Nyhed
09. aug. 2019
Nicolas Cage på skattejagt

Nicolas Cage på skattejagt

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!