Nyhed
30. nov. 2017
Nicolas Winding Refn går Trump i bedene
En rød kasket med teksten ”Make TV Great Again" pryder Nicolas Winding Refns hoved, når han viser rundt i forfatterrummet på serien Too Old to Die Young. Foto | Nicolas Winding Refn

Nicolas Winding Refn går Trump i bedene

”Make TV Great Again,” proklamerer den danske instruktør i en video, hvor han inviterer ind i forfatterrummet til sin kommende serie Too Old to Die Young.

Af Nicki Bruun

Tidligere i år kom det frem, at Nicolas Winding Refn skulle instruere en tv-serie for streamingtjenesten Amazon.

Nu byder den danske instruktør i en video på Twitter velkommen til første dag på produktionen af Too Old to Die Young, som ifølge Refn skal optages over de næste ti måneder.

Og Nicolas Winding Refn gør det med stil og et glimt i øjet. Han er nemlig iført en rød kasket med en tydelig reference til den amerikanske præsident Donald Trump: ”Make TV Great Again.”

”Det er næsten som at have en eksistentiel krise hver dag. Men kreativitet handler om at forvandle sine svagheder til sine styrker,” siger instruktøren med et lille smil, mens han går rundt i forfatterrummet, hvor der hænger lapper med papir om de enkelte afsnit.

”Jeg glæder mig til, at alle deltager i denne kreative odysse.”

Mordere på eksistentiel rejse
Too Old to Die Young
har fået ti afsnit på Amazon og foregår i den kriminelle underverden i Los Angeles.

Filmstjernen Miles Teller, der slog igennem som trommeslager i Damien Chazelles Whiplash, vil for første gang medvirke i en tv-serie. Her bliver han del af et mørkt univers, der lyder klassisk Refn’sk med historien om morderes eksistentielle rejse for at blive samuraier i englenes by.

Nicolas Winding Refn har en gang før instrueret en tv-serie, men det var ikke den store succes. Han stod i 2007 bag to afsnit af den britiske krimiserie Miss Marple.

”Det gjorde jeg ganske enkelt, fordi jeg havde brug for pengene,” har instruktøren tidligere udtalt om arbejdet med tv-serien.

Siden er det dog gået væsentligt bedre for Nicolas Winding Refn, der med anmelderroste succeser som Bronson og Drive for alvor fik genetableret sit navn i filmverdenen efter gennembruddet med Pusher.

Men hans seneste to spillefilm, Only God Forgives og The Neon Demon, har skuffet kritikerne og floppet i biografen.

Instruktøren har en række projekter under opsejling, blandt andet en anden tv-serie, Les Italiens. Men den må nok også vente, for nu er Nicolas Winding Refn øjensynlig travl med Too Old to Die Young i det næste lille års tid.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
20. maj 2016
The Neon Demon

The Neon Demon

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!