Nicolas Winding Refns Criterion-top ti
Drive har for alvor gjort Nicolas Winding Refn til et kendt og respekteret instruktørnavn i den internationale filmverden.
Det har det fashionable amerikanske selskab Criterion, der er kendt for sine lækre dvd-udgivelser, også opdaget.
Den danske instruktør er derfor blevet indlemmet i den eksklusive klub af prominente filmfolk, som Criterion hver måned beder om at vælge deres ti yndlingsfilm.
På Winding Refns top ti finder man alt fra sødmefuld, svensk barndomsklassiker over Dreyers Vampyr til Warhol’sk Frankenstein-gyser.
Winding Refn har i flere tilfælde nævnt det makabre gys Motorsavsmassakren som en af sine absolutte yndlingsfilm. Den er dog ikke med. Listen må nemlig kun indeholde film, der er udgivet af Criterion!
Jazzede japanere
Den brogede flok af filmpersonligheder, der tidligere har valgt deres top ti, tæller store navne som Pans labyrint-instruktøren Guillermo del Toro og Taxi Driver-forfatteren Paul Schrader.
På Winding Refns liste skinner inspirationerne til Drive ikke overraskende igennem. På 1. og 10. pladsen finder man to af japanske Seijun Suzukis hyperstiliserede, jazzede gangsterfilm fra slut-60’erne: Tokyo Drifter og Branded to Kill.
”Unik, brillant, fantastisk. Jeg elsker den her film,” skriver Winding Refn om Tokyo Drifter i sine kommentarer til filmene.
I debutfilmen Pusher indrømmer Refn at have stjålet med arme og ben fra en anden af sine favoritter, den fransk-algeriske Slaget om Algier.
Sex og vold
Nicolas Winding Refn har aldrig været bleg for at give den gode smag et spark i bagi.
David Cronenbergs kultdyrkede body-horror-klassiker Videodrome kalder Refn for ”et fremragende mix af sex og vold”.
Refn fortæller desuden, at den blodige lavbudget-gyser Flesh for Frankenstein, der blev produceret af ingen ringere end Andy Warhol, er den eneste film, han ville ønske, han selv havde lavet.
Barndomsnostalgi
På den eklektiske top ti finder man overraskende også aparte, symbolsk romantik som Jean Cocteaus Skønheden og udyret.
I det aktuelle nummer af Ekko fortæller manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, der har været konsulent for Refn, at der bag ultravolden i Bronson og Valhalla Rising gemmer sig en følsom sjæl.
Noget af den følsomhed afslører Refn i sit overraskende valg af svenske Lasse Hallströms gennembrudsfilm Mit liv som hund.
”Jeg så denne film med min mor, da jeg var meget ung. Det er den eneste film bortset fra Det er herligt at leve, jeg har grædt til, fordi jeg var glad,” skriver Nicolas Winding Refn.
Nicolas Winding Refns Criterion Collection Top 10:
1. Tokyo Drifter (Seijun Suzuki, 1966)
2. Slaget om Algier (Gillo Pontecorvo, 1966)
3. Vampyr (Carl Th. Dreyer, 1932)
4. The Night of the Hunter (Charles Laughton, 1955)
5. Videodrome (David Cronenberg, 1983)
6. Flesh for Frankenstein (Paul Morrissey, 1973)
7. Sweet Smell of Success (Alexander Mackendrick, 1954)
8. Mit liv som hund (Lasse Hallström, 1985)
9. Skønheden og udyret (Jean Cocteau, 1946)
10. Branded to Kill (Seijun Suzuki, 1967)
