Nyhed
20. juli 2017
Nolan skyder med skarpt på Netflix
Christopher Nolan går gerne forrest i kampen for filmmediets fremtid, og han er fast besluttet på, at hans egne og andre instruktørers film skal ses i biografen. Foto | Warner Bros.

Nolan skyder med skarpt på Netflix

”Netflix bruger interessante filmskabere som en slags løftestang til at lukke biografer,” siger Christopher Nolan, som afviser at lave film for streamingtjenesten.

Af Nicki Bruun

I dag har Christopher Nolans overlevelsesdrama Dunkirk premiere og kan ses i danske biografer i hele fire formater.

Instruktøren har optaget sin film til at blive vist både i en 70mm og IMAX-version, og står det til Nolan, skal Dunkirk nok ses på det store lærred og ikke gemmes til hjemmebiografen.

I et interview med Indiewire giver han nemlig streamingtjenesten Netflix en bredside for ikke at støtte film i biografen.

”Netflix har en mærkelig aversion mod at støtte film i biografen,” siger Christopher Nolan til branchemediet og fortsætter:

”De har den her tankeløse politik, hvor alt skal lanceres simultant, hvilket åbenlyst er en uholdbar model for biografvisning. Så de er ikke engang med i kampen, og jeg tror, at de misser en stor mulighed.”

Meningsløs investering
Kampen mellem biografer og streamingtjenester har især raset, efter at Netflix havde to film – Bong Joon-hos Okja og Noah Baumbachs The Meyerowitz Stories – i hovedkonkurrencen på årets Cannes-festival.

Efterfølgende har festivalen lavet regler for, at en film kun kan være i hovedkonkurrencen, hvis den får en regulær biografvisning.

Mens de to instruktører kun har talt godt om Netflix og den frihed, de har fået hos streamingtjenesten, ser Christopher Nolan noget anderledes på det.

”Den investering, som Netflix lægger i interessante filmskabere og projekter, ville være mere beundringsværdig, hvis det ikke blev brugt som en mærkelig slags løftestang til at lukke biografer,” fortæller Christopher Nolan i interviewet med Indiewire.

”Det er så meningsløst. Jeg forstår det virkelig ikke.”

Hver sin skyttegrav
Det er langt fra første gang, at Christopher Nolan har givet sin mening til kende, at film skal ses i biografen. Og adspurgt om, hvorvidt han ville lave en film for Netflix, er svaret klart:

”Nej, hvorfor skulle jeg det? Hvis man laver en spillefilm er pointen at vise den i biografen.”

Christopher Nolan fremhæver i stedet Netflix-konkurrenten Amazon, som giver deres film en biografpremiere, inden de kommer på streamingtjenesten.

”Man kan se, at Amazon er glade for ikke at begå den samme fejl. Biograferne har et 90 dages vindue (hvor de kan vise filmen eksklusivt, red.) og det er en overordentlig brugbar model, som er fantastisk,” siger Nolan.

”Hvis Netflix har lavet en god film, burde de vise den i biografen. Hvorfor ikke? Så kan man streame den 90 dage senere.”

Dermed lægger Nolan sig i samme grøft som Ekko-blogger og formand for Danske Biografer, Kim Pedersen, der tidligere har tordnet mod Netflix og kaldt streamingtjenesten en boble, som kan nå at ødelægge filmbranchen, inden boblen brister.

I den modsatte skyttegrav står en anden Ekko-blogger, Claus Bülow Christensen, der taler de digitale streamingtjenesters glæder og muligheder. Han mener tværtimod, at biografer har fået for meget magt.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
20. juli 2017
Dunkirk

Dunkirk

Nyhed
18. juli 2017
Krigsfilm i forskellige formater

Krigsfilm i forskellige formater

09. aug. 2015
Netflix er en boble

Netflix er en boble

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!