Drop de kriminelle nydanskere

Det vakte forståelig forargelse, da ungdomsfilmen MGP Missionen i 2011 fik støtteafslag fra Filminstituttet med den herostratisk berømte begrundelse, at ”film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen”.

Siden har Filminstituttet da også arbejdet målrettet på, at danske film i højere grad skal afspejle samfundets diversitet.

Og der kan noteres betydelig fremgang i forhold til nydanskere, både foran og bag kameraet, selv om der mildt sagt er plads til forbedring.

For to år siden viste en stor undersøgelse, at 82 af de 135 premierefilm fra perioden 2012-2017 havde nydanske medvirkende. I perioden 2015-17 var cirka ni procent af hovedrollerne i danske spillefilm besat med nydanske skuespillere.

Tilsyneladende et ganske godt resultat, når ikke-vestlige nydanskere udgør 8,5 procent af befolkningen. Det er imidlertid ikke så meget antallet af roller, det drejer sig om, men karakteren af rollerne.

For nylig anførte en række unge skuespillere ”af anden etnisk herkomst end dansk”, at de nærmest automatisk fik tilbudt en bestemt type roller.

Arian Kashef, der havde en central rolle i tv-serien Når støvet har lagt sig, har spillet indvandrer på kant med loven i halvdelen af sine roller. Mo Chara har kun fået tilbudt roller som ”terrorist, flygtning eller forbryder”. Marie-Lydie Nokouda ”siger principielt nej til roller som illegal luder eller rengøringsdame” og efterlyser ”hovedroller til brune/sorte kvinder i dansk film”.

Det er let at få øje på problemet. Danske film og tv-serier har traditionelt placeret brune skuespillere i biroller som kioskmand, grønthandler og taxachauffør.

Hvis der undtagelsesvis har været tale om hovedroller, er det typisk som kriminel eller marginaliseret. Utvivlsomt et udtryk for det hvide gennemsnitsdanmarks klichéagtige opfattelse af medborgere med anden etnisk baggrund. Men måske også, fordi det er den slags projekter, det lykkes at komme gennem støttesystemet med.

Den succesrige Underverden, instrueret af Fenar Ahmad, der kom til Danmark som irakisk flygtning, handler om en nydansker, som er blevet hjertekirurg. Dar Salim, der også kom til Danmark som irakisk flygtning, spiller den altdominerende hovedrolle.

Plottet drejer sig dog ikke om nydanskerens oplevelser i mondæne lægekredse, men om at kirurgen må dykke ned i bandekrigenes underverden, da hans kriminelle bror bliver dræbt.

Der vil sikkert vedblive at være roller til brune skuespillere som kioskmand, narkohandler eller terrorist, men tiden må også være moden til roller som skolelærer, advokat eller hjertekirurg – på arbejde.

Det vil være berigende og frugtbart for dansk film, hvis registeret udvides med flere nuancer af brun.