Nyhed
11. juni 2009
Ny Heavy Metal-film i støbeskeen

Ny Heavy Metal-film i støbeskeen

James Cameron slutter sig til instruktør-ensemblet, der skal filmatisere kulttegneserien.
Af Jesper Bo Petersen

Instruktøren bag Se7en og Fight Club, David Fincher, bekendtgjorde i foråret 2008, at han som producer og instruktør vil stå bag en storstilet filmatisering af den amerikanske kulttegneserie Heavy Metal.

Serien blev første gang filmatiseret i 1981, hvor forskellige animationsstudier hver især lavede en bid af filmen.

David Fincher og Kevin Eastman, tegneseriebladets nuværende redaktør, har på samme måde tænkt sig at samle et imponerende instruktør-ensemble om filmen.

Tirsdag kom det frem, at James Cameron har meldt sig på Heavy Metal-holdet. Han skal instruere et segment af den animerede film, men også fungere som co-producer.

Superholdet

Ud over Cameron tæller superholdet allerede Gore Verbinski, der stod bag Pirates of the Caribbean, og en af tidens helt store tegneseriefortolkere, Zack Snyder, der senest har oversat den grafiske roman Watchmen til film.

Ensemblets skæve indslag bliver uden tvivl animationsinstruktøren Mark Osborne, som stod bag Kung Fu Panda, og Jack Black fra den sorthumoristiske musiker-duo Tenacious D.

Erotisk sci-fi

Tegneserien henvender sig til et voksent publikum og har siden 1977 bragt mørke og voldelige science fiction-historier med et erotisk tilsnit.

I starten var bladet en direkte oversættelse af det franske modermagasin Métal Hurlant, der blev grundlagt i 1974. Her gav tegneseriepionere som Enki Bilal og Jean Giraud (bedre kendt som Moebius) deres bud på surrealistiske fremtidshistorier.

Ifølge redaktøren Kevin Eastman, der også skal instruerer en bid af filmen, står yderligere tre store instruktører i kø for at skrive sig på holdlisten.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!