Interview
18. dec. 2013
Ny generation skal finde eget udtryk
Vinca Wiedemann har arbejdet som producer på en række film. Her ses hun i midten af et holdfoto fra Pernille Fischer Christensens En familie fra 2011. Foto | Rolf Konow

Ny generation skal finde eget udtryk

”Man kan ikke professionalisere det kunstneriske,” siger Vinca Wiedemann i det første interview, hun gav efter at være blevet udnævnt til leder af Den Danske Filmskole.

Af Claus Christensen

Tidligere i dag udnævnte kulturminister Marianne Jelved en ny rektor for Den Danske Filmskole.

Valget faldt på Vinca Wiedemann, der har været filmkonsulent på Det Danske Filminstituttet og leder af instituttets talentpulje, New Danish Screen.

”Med Vinca Wiedemanns brede filmfaglige erfaring, indsigt og netværk, hendes visioner for Den Danske Filmskole samt hendes gennemslagskraft, skarpsindighed og analytiske sans har Filmskolen fået en rektor, der kan manøvrere i den virkelighed og med de udfordringer, Filmskolen står overfor,” udtaler Marianne Jelved i en pressemeddelelse.

Sans for skolens egenart
Vinca Wiedemann afløser Poul Nesgaard, der har været rektor på Den Danske Filmskole i 21 år.

”Det er en kæmpe ære at stå i spidsen for Den Danske Filmskole. Og som det allerførste vil jeg gerne sige, at Poul Nesgaard har været en enestående rektor,” siger en glad Vinca Wiedemann, da vi fanger hende til en kommentar.

”Poul kom til som rektor i starten af 90’erne, hvor jeg var en ung lærer på Filmskolen. På det tidspunkt var dansk film i knæ, og skolen var i fare for at blive lavet om til en tv-skole,” fortsætter Vinca Wiedemann, der selv blev uddannet på skolen som klipper i 80’erne.

”Det er Pouls fortjeneste, at det ikke skete, ligesom han har løftet skolen fra at være en lillebitte skole på Christianshavn til en flot og moderne skole på Holmen. Han har haft en enestående sans for skolens egenart.”

Filmsproget er stadig ungt
Vinca Wiedemann har selv været en del af dansk films guldalder – som filmkonsulent og sparringspartner for instruktører som Susanne Bier, Thomas Vinterberg og senest Lars von Trier.

”Dansk film har haft en kæmpe succes de seneste femten år. Det giver nye generationer nogle udfordringer, men det er vigtigt, at de ikke hele tiden bliver sammenlignet med den gamle garde. Ingen spørger om, hvem Yahya Hassan ligner – han er sig selv.”

”De nye generationer skal have mulighed for at skabe deres eget rum og finde deres eget udtryk. Og her skal Filmskolen give dem et inspirerende modspil.”

– Men kan man overhovedet lære at lave film?

”Man kan lære en metode, et håndværk og et formsprog. Og filmsproget er stadig i sin fødsel. Til gengæld kan man ikke professionalisere det kunstneriske. Det er, med Søren Ulrich Thomsens ord, et mellemværende med livet.”

Vinca Wiedemann tiltræder stillingen som rektor for Den Danske Filmskole 1. marts 2014.

Vinca Wiedemann

Født 1959.

Datter af sexolog Maria Marcus og lektor og jazz-kritiker Erik Poul Wiedemann (1930-2001).

Uddannet som klipper fra Den Danske Filmskole i 1987.

Spillefilmkonsulent på Det Danske Filminstitut 1999-2003.

Kunstnerisk leder af talentordningen New Danish Screen frem til 2007.

Har siden arbejdet som producer og manuskriptkonsulent.

Relevante artikler

Nyhed
14. juni 2013
Få spil­le­film­de­bu­te­rer fra Filmskolen

Få spil­le­film­de­bu­te­rer fra Filmskolen

Feature
20. feb. 2013
Gatekeeperen – 2. runde

Filmskolen: Gatekeeperen – 2. runde

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!