Nyt doku-selskab satser internationalt

Dansk dokumentarfilm rykker i disse år, hvor film som Ambassadøren, Testamentet, Burma VJ og Armadillo høster masser af priser og anerkendelse.

En af de mest fremtrædende dokumentarproducere i bølgen er Sara Stockmann, der har haft en finger med i spillet på film som Armadillo, Svend og Roskilde.

De seneste to år har Stockmann ledet dokumentarafdelingen hos Fridthjof Film, men i februar annoncerede hun, at hun brød fri for at starte eget produktionsselskab, Sonntag Pictures. Og nu løfter hun så sløret for, hvilke projekter hendes nye selskab lægger ud med.

Det internationale på rygraden
Sonntag Pictures vil ikke mindst fokusere på at skabe film med internationalt perspektiv – og international finansiering.

”Der er lige nu en dør åben til udlandet, fordi Danmark har lavet en række meget stærke projekter med gennemslagskraft i andre lande. Jeg vil gerne være med til at udvikle fortællinger med det internationale perspektiv for øje,” siger Sara Stockmann.

”Det internationale ligger efterhånden på rygraden af mange danske instruktører, men det er ofte også nødvendigt for at få finansieringen til at hænge sammen, så man kan distribuere filmene til tv-stationer i andre lande,” fortsætter hun.

Afrikanere i Chelsea
Sara Stockmann har foreløbig sat syv dokumentarprojekter i søen med etablerede såvel som dugfriske navne.
 
Hun arbejder på Christina Rosendahls første dokumentarfilm siden 2004 og to projekter henvendt til børn: Kaspar Astrup Schröders dokumentarserie Mig Thai om en tre-årig, der flytter med sin familie til det store udland, og Cathrine Asmussens Når jeg bliver stor om en gruppe elleve-fjorten-årige drenge, der vokser op under fattige kår i Danmark.

Med Sidse Carstens er Stockmann ved at udvikle på en kunstdokumentar, ligesom hun producerer en animeret dokumentar om unge med sårbart sind for Louise Detlefsen og Niels Bisbo.

Endelig samarbejder Stockmann om hele to projekter med talentfulde Andreas Koefoed, hvis Ballroom Dancer fik stor opmærksomhed i forbindelse med sidste års Cph:Dox.

I At Home in the World har instruktøren gennem et år fulgt en 3. klasse på en skole for asylbørn i Danmark. Og i Green Grass skildrer han et par lovende unge, afrikanske fodboldspillere, der bliver hentet til prøvetræning i Chelsea af internationale fodboldagenter, og som får et indblik i den mørke og kyniske side af fodboldverdenen.

Eget selskab giver speciel følelse
Det er således globalt udsyn og social bevidsthed, der kendetegner Sonntag Pictures foreløbige produktioner.

”Jeg er optaget af det visuelle aspekt, den stærke fortælling og af sociale issues, og de tre ting mødes naturligt i dokumentargenren. Især herhjemme, hvor det er mange af de samme folk, der både laver fiktion og dokumentarfilm. Det giver mulighed for at producere dokumentarfilm af høj kvalitet,” siger Sara Stockmann.

Produceren afviser, at hun forlod Fridthjof Film, fordi hun ikke fik den fornødne anerkendelse og de rette muligheder i et selskab, hvor spillefilmene har højest prioritet.

”Jeg havde frie rammer til at skabe min egen afdeling hos Fridthjof og har stadig rigtigt gode forbindelser til stedet. Men jeg kunne da spørge mig selv, om det gav mening for mig at være i det hus i stedet for at skabe mine egne rammer og producere under eget navn. Det skærper mit blik, for det er en speciel følelse at producere i sit eget selskab,” siger hun.

Fremtidigt samarbejde med Metz
Det virker sandsynligt, at instruktøren bag Armadillo, Janus Metz, kan være en af Stockmanns fremtidige samarbejdspartnere.

Metz udvikler lige nu på fiktionsfilm i New York og har derfor ikke nært forestående planer om flere danske dokumentarfilm.

”Men vi er begge enige om, at det var en fantastisk proces at arbejde sammen på Armadillo, så vi er da også enige om, at vi kan forestille os at arbejde sammen igen i fremtiden,” siger Sara Stockmann.