Nyhed
20. jan. 2017
Nyt nummer om La La Land
”Ren perfektion,” skriver Michael Bo i sin seks-stjernede anmeldelse af La La Land, som kan læses i det nye Ekko #74. Foto | Dale Robinette

Nyt nummer om La La Land

Vi møder instruktøren bag La La Land, besøger Charlotte Sieling i privaten og tager med Janus Metz på optagelse. Tema om filmmyten Trump og debat med skaberne af Underverden om ”blegfede fordomme”.

Af Julie Mai Laursen

La La Land har sikker kurs mod Oscar-festen med sublime anmeldelser og et rekordstort antal Golden Globe-priser.

I det nye nummer af Ekko, som er på gaden i København og i de kommende dage i resten af landet, fortæller instruktøren bag den farverige musical, Damien Chazelle, om sin kulturelle baggrund og kærlighed til musicals.

For at varme op til vores forpremiere på La La Land den 30. januar tager Bo Tao Michaëlis på en rejse gennem Chazelles spillefilm. Fra debuten Guy and Madeline on a Park Bench over tromme-hittet Whiplash til netop La La Land spiller jazz-musikken en central rolle.

Blegfede fordomme
”Når der sidder en halvbleg, halvtyk dansk journalist og ser en masse brune mennesker, så kan man hurtigt stirre sig blind på det. Faktum er, at det bare er en skidegod film.”

René Fredensborg får sine ubevidste fordomme smidt tilbage i ansigtet af duoen bag hævndramaet Underverden. Både hovedrolleindehaver Dar Salim og instruktør Fenar Ahmad er nemlig godt trætte af at svare på hudfarvede spørgsmål.

Samtalen kører helt af sporet, eller måske siger den tværtimod noget centralt om, hvordan vi ser på hinanden – brune og hvide. Læs og døm selv i Ekko #74.

Vi har som det eneste danske medie besøgt optagelserne i Prag til Janus Metz’ spillefilmdebut Borg, der handler om rivaliseringen mellem tennislegenderne Björn Borg og John McEnroe.

”Indre dæmoner var med til at drive både Björn Borg og John McEnroe frem, og de havde meget mere tilfælles, end man skulle tro,” siger instruktøren, der afslører, at filmen handler lige så meget om ham selv.

Sieling og drengeklubben
Charlotte Sieling har i relativ ubemærkethed vokset sig stor i udlandet, hvor hun har instrueret tv-serier som Homeland og The Bridge – genindspilningen af Broen, som Sieling også instruerede.

”Jeg har været rasende over at blive overset,” fortæller hun åbenhjertigt i et interview, der tegner en udviklingskurve fra selvplagerisk skuespiller til frygtløs instruktør.

Hun afslører, hvorfor hun sagde nej til House of Cards for i stedet at lave sin nye spillefilm Mesteren – om den mandetype, hun føler sig draget imod, men også har lagt arm med.

Og naturligvis har vi ikke glemt kønsdebatten.

Forfatter Kim Fupz Aakeson og instruktør Hella Joof spørger sig selv og hinanden, om filmbranchen er en lukket klub for seje drenge, eller om kvinderne bare ikke er sultne nok.

Den store mand
For nogen er han indbegrebet af den amerikanske drøm, for andre repræsenterer han et sandt mareridt.

Når Donald Trump i dag indtager det mest magtfulde embede i verden, vil vi opleve en præsident af et helt særligt stof, som vi kender fra filmens verden.

Peter Schepelern undersøger Trumps filmiske spejlbilleder, mens DR-vært Clement Kjersgaard bruger tv-serien Westworld som en rejseguide til livet i Trumps epoke.

Og USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen vurderer, hvordan britiske Andrea Arnolds roadmovie American Honey tager temperaturen på det forsømte Amerika, der var en af årsagerne til Trumps valgsucces.

Ekko #74 kan købes i landsdækkende løssalg eller bestilles her.

Ekko #74

Det nye nummer kan købes i kiosker eller bestilles her.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!