Nyt Ekko på gaden i dag

Jang – alias Nicolas Winding Refn – skal igen til Cannes, hvor han har for vane at charmere verdenspressen. Det er anderledes herhjemme.

”Han kom for sent og stak en ugidelig, karkludvåd hånd frem,” fortæller journalist Ida Nyegård Espersen. ”Efter det femtende ’det-ved-jeg-ikke’-svar udbrød han: ’Hvorfor har de sendt sådan én som dig?’”

Gennem Refns venner, kolleger og kritikere tegner vi et portræt af en instruktør, der både er yin … og Jang. Den glade filmnørd i udlandet og den dystre, mystiske kunstner i Danmark. 

Det hvide Hollywood
Sofie Gråbøl er også to mennesker, et privat og et professionelt. Men hvor hun tidligere har holdt dem skarpt adskilt, er de nu så småt ved at smelte sammen.

For første gang nogensinde har skuespilleren tilladt et medie – Ekko – at følge hende på optagelse en hel dag i London.

Don Cheadle kæmper også, nemlig imod den pinligt hvide filmindustri. Han vil gerne lave film, som jazzlegenden Miles Davis spillede musik. Men med sin biopic Miles Ahead har han erfaret, at der kræves en hvid skuespilstjerne på rollelisten.

”Man har brug for et navn, som investorerne føler, at de kan sælge,” konstaterer han i interviewet.

Sex, løgn og video
Kreativiteten florerer, når udenlandske film skal have danske titler. Det er et felt, hvor plathed og sjove idéer altid har indgået i et frugtbart samarbejde. Og noget tyder på, at det er en særlig dansk tradition.

Peter Schepelern går på opdagelse i fordanskningernes fantasifulde verden, hvor Touch of Evil blev til Politiets blinde øje, The Graduate til Fagre voksne verden og Groundhog Day til En ny dag truer. Og så den mest geniale: Urlaubsgrüße aus den Unterhöschen (Feriehilsner fra trusserne), der blev til Alpe-sex i Venusbjergene.

Knap så munter, men til gengæld dramatisk og spændende er Cavling-vinder Anders-Peter Mathiasens personlige beretning Sex, løgn og video.

Med udgangspunkt i skandalen omkring den tidligere TV 2-chef Michael Dyrby tager han læserne ind bag kulisserne i den journalistiske verden – ikke mindst på Ekstra Bladet under Hans Engells lederskab – og det er ikke altid et kønt syn, der møder os.

Kvinder, kvinder, kvinder
Nummerets store tema stiller skarpt på det stærke køn, som er svagt repræsenteret i dansk film – i hvert fald på de kreative poster.

Hvorfor er kønsfordelingen så skæv i filmbranchen? Og hvad kan der gøres? Er kvoter vejen frem?

I temaet hylder vi Lena Dunham, den moderne feminist, der har skabt successerien Girls. Og en mor reflekterer over, hvorfor Rey i Star Wars: The Force Awakens kan få en enorm betydning for unge piger som et idol uden guldbikini.

Vi giver et hurtigt overblik over filmhistoriens vigtigste kvindelige instruktører, og Torben Grodal prøver at blive klog på, hvorfor kvinder trods frigørelsen stadig er mere til romantik, mens mænd er mest til actionfilm.

En sand anarkist
Dvd’en synger måske på sidste vers. Men da instruktør Carina Randløv viste os sin finurlige dokumentar om modstandsmanden og multikunstneren Knud Pedersen (1925-2014), var vi ikke i tvivl om, at Det Uopnåelige skulle være dvd-gave til læserne.

Gennem samtaler med Pedersen og en række kunstkendere samt prins Joachim tegner Randløv et kongenialt portræt af anarkisten, der drev gæk med systemerne – fra Kongehuset til NATO.

”Deres Excellence, jeg søger hermed den ledige stilling som generalsekretær for NATO. Jeg er 83 år og har brugt en stor del af mit liv på forskellige gøremål, uden at det er lykkedes mig at slå nogen mennesker ihjel. Men jeg vil gerne møde nye udfordringer,” skrev Knud Pedersen i en ansøgning i 2009.

Han fik ikke jobbet – det gjorde Anders Fogh Rasmussen som bekendt – men hele pointen var det uopnåelige, forklarer Carina Randløv i et essay i magasinet. ”Hvis tingene lykkes, er det, fordi man ikke har sat sit mål højt nok,” lød Knud Pedersens mantra.

Se indholdsfortegnelsen i Ekko #71, der kan købes på hjemmesiden og i udvalgte kiosker over hele landet.