Nyt netværk vil lokke storfilm til Danmark

Hver dag i sommermånederne lægger de kolossale krydstogtskibe til i Københavns Havn. Fra dem myldrer tusindvis af turister, der er ivrige efter at svinge kreditkortet i hovedstadens butikker, forlystelser, restauranter og cafeer.

I Cruise Copenhagen Network arbejder adskillige erhvervs- og turisme-aktører sammen for at få endnu flere krydstogtturister i Københavns gader.

Og det kunne filmbranchen lære en hel del af.

Det mener i hvert fald Ulrik Bolt Jørgensen, der er Business Development Manager på film- og underholdningsområdet hos erhvervsfremmeorganisationen Copenhagen Capacity.

Skibene kom ikke af sig selv
Ulrik Bolt Jørgensen var projektleder i udviklingen af Københavns Filmfond, som blev etableret i maj sidste år.

Filmfonden skal skyde penge i især udenlandske produktioner for at få dem til at optage i København. Og nu skal netværket Film Copenhagen sikre endnu flere udenlandske investeringer i dansk film ved at understøtte fondens arbejde.

Netværket skal – med filmfonden som en af de tætteste samarbejdspartnere – ikke mindst gå sammen om at markedsføre fordelene ved at indspille film i Danmark.

”De mange cruise-skibe i København er jo ikke bare kommet af sig selv. Her er rederier, havnene, turisterhvervet og organisationer gået sammen om at få flere skibe hertil, og det får rigtigt mange glæde af. Det skaber vækst og beskæftigelse, og jeg tror, vi kan gøre noget lignende på filmområdet,” siger Ulrik Bolt Jørgensen.

Optimisme i filmbranchen
Ifølge en undersøgelse fra Copenhagen Capacity er der da også interesse for at medvirke i netværket.

Blandt 176 virksomheder har 85 procent svaret, at de mener, at øget international markedsføring vil medføre øget omsætning i deres virksomhed. 60 procent vil gerne bidrage til netværket.

Det gælder både producenter og servicevirksomheder med tilknytning til filmbranchen (det kan være firmaer, der udlejer filmudstyr, eller virksomheder, som laver regnskaber eller på anden måde leverer ydelser til filmproduktionerne).

Hvis ti-femten virksomheder vil betale 2.000 kroner om måneden, bliver netværket formelt etableret. Vil man have en plads ved beslutningsbordet, skal man af med cirka 50.000 om året.

I øvrigt er der optimisme at spore for filmbranchen, viser undersøgelsen:

Ni ud af ti forventer, at de over de kommende fem år vil fastholde eller øge beskæftigelsen.

Myten om dyre Danmark
En af de første opgaver for Film Copenhagen kan blive at tilvejebringe viden, der viser, at det kan betale sig at filme i Danmark.

”Der er nogle fordomme om, at det er meget dyrt at optage i Danmark. Men mine foreløbige undersøgelser siger, at vi faktisk er et af de tre-fire billigste steder at optage i Europa,” siger Ulrik Bolt Jørgensen.

– Det er ikke det, man normalt hører fra producenterne?

”Nej, men det er faktisk en myte. Man glemmer eksempelvis, at der oveni de normale lønninger i Tysklandog Sverige er nogle sociale omkostninger, hvor arbejdsgiveren skal betale et stort procenttillæg oveni.”

”Vi har selvfølgelig arbejdstidsregler og overtidsbetaling til fælles med Tyskland og Sverige for at sikre ordentlige forhold. Men der kan det da også være, vi skal kigge på, om man må gå lidt på kompromis, når man arbejder for internationale produktioner, hvor det jo koster penge at indlogere folk i et fremmed land over lang tid.”

Store co-produktioner
Film Copenhagen vil også arbejde for bedre rammevilkår for optagelser i Danmark i form af alt fra trafikforhold til politistøtte og afspærringer. Men hvad er det for en type projekter, der skal skabe mere velstand i den hjemlige filmindustri?

”Ideelt set er det store europæiske co-produktioner med stort publikumspotentiale. Det kunne være film i en klasse som The Constant Gardener, der er optaget både i Europa og Afrika, eller The Bourne Identity, som der også var europæiske penge i,” siger Ulrik Bolt Jørgensen.

”Det kan også være film baseret på skandinavisk litteratur. Og så er der selvfølgelig tv-serierne.”

Ulrik Bolt Jørgensen nævner den kommende, tværeuropæiske satsning The Team – skrevet af danske Peter Thorsboe og Mai Brostrøm – som et forbillede, hvis den bliver en succes.

Lillyhammer-modellen
Han håber også at kunne tiltrække enkeltafsnit af etablerede serier, der er på udkig efter friskt blod – som da Barnaby for nylig optog et afsnit i København.

Og så er der Netflix-serien Lillyhammer, hvor en amerikansk gangster drager i eksil i et norsk landsbysamfund.

”Det er en utrolig spændende case, hvor Netflix selv blev overrasket over, hvor meget den kunne. Tænk, hvis HBO eller Netflix lavede en serie i Danmark – som en House of Cards-agtig thriller-serie i den nye FN-bygning, der ville være en fantastisk location for tv til hele verden.”

”Danske film bliver i alt set af højst to millioner mennesker i udlandet på et år. Men hvis en international film eller serie bliver optaget i Danmark, kan den måske alene blive set af tyve millioner, og det kan give en masse i for eksempel branding-værdi og turisme.”