Nyhed
22. okt. 2008
Nyt nummer på gaden

Nyt nummer på gaden

I højlandet med Mads Mikkelsen, på bøhlandet med Genz, i cyberspace med Schepelern & søn og dybt nede i den østrigske kælder med Peter Tudvad.

Af Claus Christensen

Efter en sommerpause er Filmmagasinet Ekko klar med et nyt nummer, der med sine 100 sider er det hidtil største.

Coverstjernen er Paprika Steen, som spiller den prisbelønnede hovedrolle i divadramaet Applaus (premiere 24. september).

I et stort interview fortæller dansk films berygtede furie åbenhjertigt om ikke at være ordentligt opdraget, om at være drevet af en målbevidst besættelse og om forholdet til filmanmelderne.

”I bund og grund kan jeg ikke stille noget op med al den perfide Henrik Queitsch-hed i Danmark … I er jyske tilflyttere. I har ikke samme smag som mig. Punktum,” siger Paprika Steen.

Filmbranchens frække dreng
Nummerets tema handler om Psykopater – både dem i virkeligheden og dem i fiktionens verden. Er kunsten i sig selv en profession for psykopater?

Vi fortæller også historien om Nimbus Films storhed, fald og genfødsel. Klassens dusk er blevet til filmbranchens frække dreng, der producerer billige film uden om Det Danske Filminstitut.

”Bare det at Filminstituttet begyndte at kalde det sagsbehandling, når selskaberne søgte om filmstøtte … det hører jo hjemme på et socialkontor,” siger Birgitte Hald, administrerende direktør på Nimbus Film.

Triers religiøse stofmisbrug
I et essay giver den spanske instruktør Pedro Almodóvar gode råd til vordende filminstruktører, der vil opnå internationalt ry. Johnny Depp afslører sine to forbilleder – Marlon Brando og en kriminel stedfar – og professor Torben Grodal skyder debatten om Antichrist i en ny retning: Trier er religiøs stofmisbruger!

Læs også om Inglourious Basterds, Headhunter, Henning Carlsens Márquez-filmatisering, Scorseses oversete After Hours, Peter Aalbæk Jensens herostratisk berømte fiasko og meget, meget mere.

Med bladet følger en gratis dvd med de fem bedste danske kortfilm 2006-09. Ekko koster 75,- og forhandles i 230 kiosker, biografer og boghandlere over hele landet.

Relevante artikler

Nyhed
16. aug. 2009
Psykopater i Ekko

Psykopater i Ekko

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!