Nyhed
25. feb. 2011
Olieselskaber vil stoppe Oscar-kandidat

Olieselskaber vil stoppe Oscar-kandidat

Interesseorganisationen Energy In Depth mener ikke, at Gasland er værdig til prædikatet ”dokumentarfilm”.
Af Mika Ito Bruun

Først blev filmen skændet for fejl, så blev skuespilleren Mark Ruffalo terrormistænkt for at vise den, og nu er der anmodet om at trække Oscar-nomineringen tilbage.

Den amerikanske dokumentar Gasland har ligget under konstant pres fra Energy In Depth, en interesseorganisation for olie- og gasproducenter, blandt andre BP og Shell.

Filmen er instrueret af Josh Fox og omhandler den kemiske boringsmetode ”hydraulic fracturing”, som over hele USA bruges til at udvinde naturlig gas.

Ifølge filmen har boringsmetoden den utilsigtede effekt, at drikkevandet forurenes, så folk bliver syge. I en omdiskuteret scene opstår der således et flammehav, da en mand sætter sin lighter hen til rindende vand fra en køkkenhane.

Ikke berettiget til Oscar
I starten af måneden sendte Energy In Depth et detaljeret klagebrev til Akademiet. Interesseorganisationen argumenterede for, at Gasland slet ikke er berettiget til en Oscar-nominering.

”De mange fejl, ukorrektheder og opstillede løgne, sætter stort spørgsmålstegn ved, om Gasland er værdig til denne store pris,” skriver Energy In Depth i brevet.

Interesseorganisationen henviser til Akademiets regler for dokumentarprisen. De fremhæver, at en film i denne kategori skal ”bygge på fakta og ikke fiktion”.

Mister kontrol over pressen

Instruktøren Josh Fox har svaret på kritikken i onlinemagasinet Alternet.

”Oscar handler om drømme, og for alle os, som lever med de mareridtsagtige gasboringer, er nomineringen et bevis på, at nogen bekymrer sig om problemet.”  

Instruktøren mener, at olie- og gasindustrien er desperat, fordi den har mistet kontrollen over pressen.

Promoverer film på kritik

Josh Fox har ikke forsøgt at skjule kritikken, men tværtimod brugt den massive modstand til at promovere sin film.

Instruktøren henviser til Energy In Depth på filmens Facebook-side og dens hjemmeside, hvor han har givet organisationen svar på tiltale i en større artikel.

Søndag nat afgøres det, om Gasland vinder en Oscar. Den skal dyste mod Inside Job (om finanskrisen), Exit through the Gift Shop (om street art), Restrepo (om Afghanistan-krigen) og Waste Land (om affaldskunstneren Vik Muniz).

Relevante artikler

Nyhed
07. dec. 2010
Mark Ruffalo terrormistænkt

Mark Ruffalo terrormistænkt

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!