Filmuniversitetet:  Vesten æder sjæle op

Med Once Upon a Time in the West (Vestens hårde halse) sendte instruktør Sergio Leone en kugle ind i hjertet på den amerikanske selvforståelse om, at Vesten blev vundet med ædle hjerter.

I stedet rejser en selvrefleksiv, barbarisk hymne om grådighed sig fra det golde, tørre sand.

I ekstravagante Cinemascope-billeder tilsat Ennio Morricones majestætiske toner fortæller filmen den velkendte historie om den ensomme, tavse revolvermand Harmonica. Han har et uafsluttet regnskab fra fortiden med den brutale kapitalist Frank, og samtidig må han forsvare luderen med et hjerte af guld, der ejer et stykke land, som Frank brændende ønsker.

Det er klassisk mytologisk materiale, hvilket filmens titel heller ikke lægger skjul på. Men Leone serverer det med kynisme, sort humor og en selvrefleksiv bevidsthed om genren, som blev tonesættende for den moderne western og passede til slut-60’ernes smuldrende amerikanske selvbillede.

Brutalitet og ærgerrighed
Sergio Leone havde allerede forinden med sin berømte Dollar-trilogi taget westerngenrens frihedssøgen til sin logiske ekstrem og vist, at dens hyldest til individualismen ender i ærgerrighed og brutalitet.

Men trods Clint Eastwoods vejrbidte, tavse ansigt, så forblev Dollar-trilogien fanget i den italienske spaghetti-mytologi. Dette var ikke det Vesten, vi kendte fra John Fords westerns, som havde skabt den amerikanske mytologi.

Med Once Upon a Time in the West tordner Leones version af Fords ikonografiske Monument Vally op i baggrunden, og manden med de klare blå øjne, Henry Fonda, stirrer direkte på os i rollen som Frank. De øjne, som gennem hele Fondas karriere havde været synonym med varme og retskaffenhed, har nu fået en anden glød.

Kulden har erstattet varmen, og grådigheden har ædt op retskaffenheden.

Idealer møder realiteterne
Det er misforholdet mellem den amerikanske mytologi og virkeligheden, som ligger i hjertet af Once Upon a Time in the West.

”Amerika var i min barndom som en religion. Så blev virkelige amerikanere pludselig del af mit liv – i jeeps – og forstyrrede alle mine drømme,” har Sergio Leone forklaret. 

”Jeg fandt dem meget energiske, men også meget bedrageriske. De var ikke længere Vestens amerikanere. De var soldater som alle andre – materialister, besidderiske, ivrige efter fornøjelser og jordisk gods.”

Once Upon a Time in the West er i et svimlende åndedrag den amerikanske westerns død og genopstandelse.