Only God Forgives bliver elsket og hadet
Refns opfølger til Drive bliver kaldt alt fra genial til en ”lorte-machofantasi” af de internationale anmeldere.
I artikler, der samler op på anmeldelserne af en ny film, hedder det næsten altid, at filmen deler vandene.
Som oftest bunder det i, at nogle anmeldere giver tre og andre fire stjerner. Men læser man de første internationale anmeldelser af Only God Forgives, kommer udtrykket virkelig til sin ret.
”Only God Forgives giver os det, vi troede, vi ville have, men med meget lidt udbytte: Refns karakteristiske visuelle stil er overvældende i en svimlende udstrækning (til en næsten selvparodisk ekstrem i de første scener), men er ikke forankret i nogen som helst tilfredsstillende eller sammenhænge narrativ tråd,” skriver IndieWires Jessica Kiang, der mener, at det er svært at engagere sig følelsesmæssigt i filmen.
Tapetet overstråler Gosling
Samme kritik kommer fra Varietys Peter Debruge, der også langer ud efter Ryan Goslings karakter som den næsten umælende Julian.
”Tapetet udstråler flere følelser, end Ryan Gosling gør i Only God Forgives, en øvelse i overlegen stil og minimal substans,” skriver han.
Også The Hollywood Reporter fremhæver, at der er mere til øjnene end eftertanken, og anmelder David Rooney skriver:
”Den thai-sprogede titelsekvens er bare én indikation på, at Winding Refn går om bord på den type filmkulturelle skattejagt, som Quentin Tarantino har været på med langt større dybde og omhu. Men mens Only God Forgives kunne anklages for overfladiskhed og mangel på psykologisk kompleksitet, er den cool underholdning for målgruppen.”
Mest brutal er dog Jeffrey Wells fra sitet Hollywood Elsewhere, der fremturer med en nærmest uhørt sviner:
”Film bliver ikke meget værre end Nicolas Winding Refns Only God Forgives. Det er en lorte-machofantasi,” skriver han og påhæfter ord som etisk kvalmefremkaldende, dødkedelig, prætentiøs og muligvis kvindehadende.
Fem stjerner fra Guardian
Skal Nicolas Winding Refn gå roligt i seng i aften, bør han derfor hellere vende sig mod engelske The Guardian, hvor en af verdens førende kritikere, Peter Bradshaw, giver filmen den sjældne topkarakter fem stjerner.
”Only God Forgives vil, forståeligt nok, få folk til at spurte ud af biograferne og op af bjerget. Den er meget voldelig, men Winding Refns bizarre, infernalske skabelse – en hel fiktiv verden af frygt – er virkelig fængslende,” mener han.
”Hver en scene og hver en frame er gennemført med rendyrket formel genialitet,” skriver han og mener modsat flere af sine kolleger, at filmen er ”følelsesmæssigt bjergtagende”.
Refns indre viking
Også branchebladet Screen er grundlæggende positiv.
”Det er svært at se bag den eksplicitte vold og plot og karakterer, der er temmelig tyndt skåret, men der er meget at nyde og sætte pris på i form af ren filmisk livfuldhed, intelligens og elegance, der gør Only God Forgives til en fordybende og brutalt fascinerende film,” skriver chefkritiker Mark Adams.
Landsmanden Geoffrey MacNab hos den britiske avis The Inderpendent giver tre ud af fem stjerner, skoser plottet og fremhæver æstetikken som flere af kollegerne. Han sammenligner Only God Forgives med Refns Valhalla Rising, hvor Mads Mikkelsen spiller navnløs viking.
”Selv når han laver en nutidig thriller i Thailand, kan han ikke uddrive sin egen indre viking,” skriver han om Nicolas Winding Refn.
Se de danske anmelderes vurdering af filmen i Stjernebarometeret.
