Nyhed
06. feb. 2019
Oscar-festen bliver uden en vært
Kevin Hart havde glædet sig meget til at være vært for Oscar-showet, men endte med at trække sig, da hans gamle tweets blev trukket frem igen. Foto | AMPAS

Oscar-festen bliver uden en vært

Der kommer ikke nogen afløser for Kevin Hart, der trak sig fra værtstjansen, da hans homofobiske tweets skabte vrede på de sociale medier.

Af Nicki Bruun

Som vi så ved weekendens Robert-uddeling, hvor Jan Gintberg faldt gevaldigt igennem, er værtens præstation altafgørende for en god prisfest.

Men ved det kommende Oscar-show den 24. februar står Akademiet med en ganske anden udfordring: Det skal nemlig foregå uden en vært!

Det står klart, efter at chefen for tv-stationen ABC Entertainment – der viser prisfesten på amerikansk tv i år – meldte ud, at man ikke vil udpege en afløser for komikeren Kevin Hart.

Han var blevet valgt som vært i starten af december, men blot nogle dage senere trak Hart sig, efter gamle tweets med homofobiske formuleringer begyndte at cirkulere på sociale medier. De fik en række brugere på internettet til at anmode Oscar-akademiet om at droppe Kevin Hart, og komikeren endte med selv at gå fra ønskejobbet med ordene:

”Jeg undskylder dybt til LGBTQ-miljøet for mine ufølsomme ord i fortiden.”

Kendte prisuddelere
Det hører til sjældenhederne, at Oscar-uddelingen ikke har en vært, men det er sket før.

Senest var i 1989, hvor showets producer valgte at droppe værtsfunktionen til fordel for flere kendte prisuddelere. Det er samme tilgang, folkene bag Oscar-showet vælger i år, hvor nogle af navnene er blevet afsløret.

De tæller skuespillere som Brie Larson, Daniel Craig, Charlize Theron og Chris Evans.

Bag kulisserne har der været forlydender om, at Oscar-akademiet har forsøgt at finde en vært. Men det er altså ikke ligetil at finde en egnet kandidat til den krævende og ofte udskældte tjans, som branchemagasinet The Hollywood Reporter har kaldt ”det mindst eftertragtede job i Hollywood”.

De sidste to år stod tv-værten Jimmy Kimmel i spidsen for uddelingen, der kæmper med hastigt dalende tilskuertal. Showet i 2018 var historisk ringe på den front med kun 26,5 millioner amerikanske tv-seere, hvor normalen de seneste ti år har været mellem 30 og 40 millioner seere.

Relevante artikler

Nyhed
18. dec. 2018
Ingen Oscar-fest til danske kortfilm

Ingen Oscar-fest til danske kortfilm

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!