Nyhed
12. mar. 2015
Oscar-instruktør er død
Richard Glatzer var en alsidig herre, der kort før sin død så sin film vinde en Oscar. Foto | JoJo Whilden

Nekrolog: Oscar-instruktør er død

Richard Glatzer, der instruerede Oscar-vinderen Jeg er stadig Alice er gået bort i en alder af 63 år.

Af Nicki Bruun

Richard Glatzer, den ene halvdel af instruktørduoen bag Julianne Moore-filmen Jeg er stadig Alice, der går i danske biografer, er død, meddeler branchebladet Variety.

Glatzer havde i fire år kæmpet med den motoriske nervecellesygdom ALS og tabte tirsdag amerikansk tid kampen i en alder af 63 år.

I en erklæring til pressen udtaler hans ægtemand og instruktørpartner Wash Westmoreland:

”Jeg er knust. Rich var min sjælefrænde, min samarbejdspartner, min bedste ven og mit liv. At se ham kæmpe med ALS i fire år med en sådan ynde og mod inspirerede mig og alle, der kendte ham.”

For syg til Oscar
Da Julianne Moore vandt Oscar’en for bedste kvindelige hovedrolle for filmen, takkede hun Glatzer og Westmoreland, der ikke kunne være til stede i salen.

Glatzer var nemlig blevet kørt på hospitalet to dage inden uddelingen, hvorfra han og gemalen så Moore vinde for sit portræt af en kvinde, hvis liv bliver revet fra hinanden af sygdommen Alzheimers.

”I denne mørke tid finder jeg trøst i, at Rich nåede at se Jeg er stadig Alice komme ud i verden. Han lagde sit hjerte og sjæl i den film, og at den berørte så mange mennesker glædede ham konstant.”

En alsidig karriere
Richard Glatzer havde inden Oscar-succesen i sidste måned haft en alsidig karriere.

Han mødte partneren Wash Westmoreland i 1995, og sammen lavede de The Fluffer om bøssepornoindustrien i 2001. Senere skrev og instruerede de også dramaet Uskyld om en gravid, fjortenårig pige i Los Angeles. Den vandt både publikums og juryens pris på Sundance i 2006.

Forrige år lavede de The Last of Robin Hood, hvor Kevin Kline spiller den berømte og berygtede Robin Hood-skuespiller Errol Flynn på sine sidste dage.

Ved siden af filmene arbejdede Glatzer også en årrække inden for reality-tv. Her producerede han blandt andet showet America’s Next Top Model.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
03. mar. 2015
Jeg er stadig Alice

Jeg er stadig Alice

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!