Nyhed
29. nov. 2009
Oscar-kandidat anklages for racisme

Oscar-kandidat anklages for racisme

Precious giver et stereotypt billede af sorte amerikanere, mener kritikere.
Af Henrik Østergaard

”Et sociologisk horrorshow fyldt med skamløst racistiske klichéer.”

Armond White, kritiker i ugebladet New York Press, lægger i sin anmeldelse af Precious: Based on the Novel ”Push” by Sapphire ikke fingrene imellem.

Filmen handler om en overvægtig, fattig, analfabetisk, sort kvinde, der både misbruges seksuelt og følelsesmæssigt. Den havde premiere i USA den 6. november og regnes blandt kandidaterne til en Oscar-nominering.

Men ifølge Armond White er Precious ingen kandidat til nogen hæder, men nærmest skadelig.

”Ikke siden En nations fødsel (fra 1915, red.) har en mainstream-film nedværdiget idéen om den sorte, amerikanske befolknings liv så meget,” skriver kritikeren. 

Post Cosby-æraen
Han står ikke alene med sin kritik.

En artikel i The New York Times (21. november) trækker debatten op og opremser filmens skadelige stereotyper: forældresvigt, mishandling, socialhjælp, HIV-smitte og Down-syndrom.

Ydermere stjæler og æder hovedpersonen Precious en hel spand stegt kylling, hvilket anses som en afroamerikansk stereotyp i USA.

Sapphire, forfatter til bogen bag filmen, afviser kritikken.

”Med Michelle, Sasha, Malia, Obama i det Hvide Hus og i post Cosby-æraen kan folk ikke længere sige, at dette er de eneste billeder derude,” argumenterer Sapphire i The New York Times og tilføjer:

”Sorte mennesker kan sige, at Precious repræsenterer vores børn, men nogle af dem går på Yale.”

Benægter menneskelighed
Sapphire bakkes op af redaktør på Racialicious.com, en hjemmeside, der fokuserer på race og populærkultur.

”Armond Whites anmeldelse sliger fortællingen om, at der kun kan være én acceptabel præsentation af de sortes liv.”

”Han forfladiger den sorte oplevelse, og på den måde benægter han vores menneskelighed,” mener Latoya Peterson.

Sort Disney-prinsesse
Debatten er blevet forstærket af, at en af USA’s største sorte kulturpersonligheder, tv-værten Oprah Winfrey, er producent på filmen.

Winfrey er også indblandet i en anden af tidens kontroversielle film, Disnyes Prinsessen og frøen. Filmen, der havde premiere i USA i torsdags, indeholder nemlig for første gang en sort Disney-prinsesse.

Med hjælp fra Oprah Winfrey og andre afroamerikanere er manuskriptet — ifølge forlydender — blevet skrevet om flere gange for netop at undgå beskyldninger om racisme.

Precious: Based on the Novel ’Push’ by Sapphire kommer i de danske biografer 4. februar 2010, mens Prinsessen og frøen får premiere ugen efter, 12. februar.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!