Nyhed
12. jan. 2022
Oscar-showet genopliver værtsrollen
De eftertragtede Oscar-statuetter bliver i år uddelt for 94. gang, og det bliver for første gang siden 2018 med en vært ved roret for prisuddelingen. Foto | AMPAS

Oscar-showet genopliver værtsrollen

Årets prisuddeling, hvor dansk film er kraftigt i spil, vil efter tre udgaver uden vært igen have en person i centrum til at styre løjerne.

Af Nicki Bruun

Sidste års Oscar-uddeling var en stor dansk succes. Thomas Vinterbergs Druk vandt prisen for bedste internationale spillefilm, mens danske Mikkel E.G. Nielsen vandt for sin klipning af trommedramaet Sound of Metal.

Men bortset fra den danske triumf var showet ”katastrofalt ringe”, som vi skrev i Ekkos spalter. Det blev da også det mindst sete show blandt det amerikanske tv-publikum i prisuddelingens over 90 år lange historie.

Eksperter og kommentatorer nævnte som en af grundene til det forfejlede show, at der ikke var nogen vært til at guide publikum gennem aftenen.

Sådan har det været de seneste tre år. Senest stod komiker og tv-vært Jimmy Kimmel for at styre løjerne i 2018.

Men nu vender folkene bag Oscar-showet dog tilbage til at have en vært. Det oplyser tv-stationen ABC – der viser prisuddelingen – ifølge amerikanske medier.

Craig Erwich, chef for stationens underholdningsafdeling, bekræfter desuden, at Oscar-showet som planlagt finder sted den 27. marts. Det vises endnu ikke, hvem der bliver vært.

Dansk Oscar-håb
Problemerne med at finde en vært til Oscar-showet startede i 2019. Her skulle komikeren Kevin Hart have stået i spidsen, men han trak sig fra tjansen, da hans gamle tekster på Twitter blev kritiseret for at være homofobiske.

De seneste to udgaver af Oscar-uddelingen er i skyggen af coronakrisen blevet afholdt i et anderledes format uden en vært.

Også 2022 kan blive et stort dansk Oscar-år. Jonas Poher Rasmussens internationalt anerkendte animationsdokumentar Flugt kan blive nomineret i tre kategorier, hvilket ville være historisk.

Filmen om en afghansk mands dramatiske flugt til Danmark som barn er i spil til årets internationale film, animationsfilm og dokumentar.

Desuden har en anden dansk dokumentar, Camilla Nielssons Præsident, samt to kortfilm mulighed for at blive nomineret i deres respektive kategorier.

Oscar-akademiet afslører den 8. februar, hvilke film der er nomineret i de forskellige kategorier.

Relevante artikler

Nyhed
22. dec. 2021
Dansk Oscar-succes til Flugt og co.

Dansk Oscar-succes til Flugt og co.

Nyhed
25. okt. 2021
Flugt er Danmarks Oscar-bud

Flugt er Danmarks Oscar-bud

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!