Nyhed
29. apr. 2014
Oscar-vinder udfordrer Mexicos præsident
Alfonso Cuarón vandt årets Oscar som bedste instruktør for det spektakulære sci-fi-drama Gravity. Foto | Susie Allnutt

Oscar-vinder udfordrer Mexicos præsident

Instruktøren Alfonso Cuarón stiller præsident Enrique Peña Nieto ti betændte spørgsmål om Mexicos kontroversielle energireform i landets aviser.

Af Freya Bjørnlund

”Den regering, du leder, har ikke delagtiggjort mig – og alle os mexicanere – i afgørende informationer.”

Sådan skriver Oscar-vinderen Alfonso Cuarón i en direkte henvendelse til Mexicos præsident Enrique Peña Nieto.

I går købte Gravity-instruktøren helsidesannoncer i adskillige mexicanske aviser og brugte reklamepladsen til at stille statsoverhovedet ti spørgsmål om regeringens omstridte energireform, skriver The Guardian.

Mexicansk-fødte Cuarón har tidligere udtalt sig kritisk om reformen. Og for to måneder siden omtalte Enrique Peña Nieto instruktørens protester som udtryk for manglende viden om reformen.

Fare for korruption
Reformen fra sidste år åbnede den statsejede, mexicanske energisektor op for privat og udenlandsk investering. Beslutningen blev truffet uden megen offentlig debat.

Cuarón – der i dag bor i England – spørger nu ind til detaljerne i reformen og dens konsekvenser. Han vil vide, hvornår løftet om lavere energipriser kan mærkes på de private el-regninger. Og så vil han høre, hvordan regeringen har tænkt sig at beskytte miljøet mod et potentielt produktionsboom.

”I et land som vores, hvor retsstaten er så svag (og ofte fraværende), hvordan kan storstilet korruption undgås?” spørger han også.

Svar på Twitter
De ti spørgsmål blev også offentliggjort på hjemmesiden diezpreguntas.com, hvor de er oversat til engelsk, tysk, fransk og italiensk.

Kampagnen er også på Twitter, hvor hashtagget #Cuarón er blevet landsdækkende trending topic.

Præsident Enrique Peña Nieto har indtil videre kun responderet på netop Twitter. Her byder han spørgsmålene velkommen og mener, at de vil ”hjælpe til en forståelse af reformens omfang og fordele”.

Han tilføjer, at regeringen vil besvare alle spørgsmålene, når de har offentliggjort anden del af planen for reformen.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!