Nyhed
10. nov. 2010
På kanten af samfundet

På kanten af samfundet

I At the Edge of Russia tør stoiske soldater langsomt op i den russiske permafrost, der danner baggrund for en rørende menneskelig historie.
Af Mikkel Kofod

 
”Bare rolig, halvandet år går hurtigt.”

Sådan bliver nittenårige Aleksiej budt velkommen på sin første dag på en militærstation i det snedækkede Rusland. I en lille, forfalden træhytte skal han sammen med en håndfuld ældre soldater forsvare verdens største lands nordlige grænse – langt ude i ødemarken.

Aleksiej må kæmpe for sin plads nederst i hierarkiet ved at løse rutineopgaver. Den bryske Kaptajn Walera, der har et stort billede af Vladimir Putin hængende over sin seng, sætter ham til at bygge en snehule, hvor han skal sove, og grave løbegange gennem den meterhøje sne.

Walera tager ham også med ud til den diminutive træpæl, der markerer Ruslands grænse midt i snelandskabet.

Forsvar for et falsk imperium

Her – midt i permafrosten – tør Walera op. Og filmen, der startede som et portræt af Aleksiej, udvider sit fokus til at omfatte Walera, de andre mænd på stationen og deres forhold til Rusland.

”Det er ikke alle, der er skabt til at stå på kanten af en nation,” erklærer Walera stolt, men det er heller ikke alle, som er skabt til civilisationens kaotiske og uoverskuelige liv.

Så er militærets disciplin og Ruslands ødemark at foretrække. Med machomelankoli og fædrelandskærlighed forsvarer mændene troligt et falsk imperium, der ikke engang kan sørge for skeer på stationen.

Den frostbidte kaptajn
Stationen blev grundlagt i 1950’erne for at beskytte en del af Ruslands 12.000 kilometer lange nordlige grænse, men der har aldrig været militær aktivitet i området.

Alligevel bliver Aleksiej grundigt belært om proceduren ved angreb og ulovlig forcering af grænsen. Mændenes grænseløse loyalitet viser sig langsomt at dække over savn og svigt. Rusland er deres moder, og det er en kvinde, der aldrig forlader dem.

Da Walera har en uge tilbage før hjemsendelse, begynder han i afmagt at ryge, selvom han stoppede for mange år siden. Hans udvikling er dybt menneskelig, og forvandlingen fra frostbidt kaptajn til bedrøvet bamse er filmens egentlige historie.

Endeløse snedriver og martrede blikke
Visuelt er At the Edge of Russia blændende.

Den unge polske instruktør Michal Marczak skaber en subtil metafor for mændenes indre landskab med store totaler af den gamle træhytte midt i endeløse snedriver og sensible nærbilleder af mændenes martrede blikke.

Spilletiden er på 72 minutter, og det er vel kort. Med så tilfrosne hovedpersoner kunne man godt ønske sig, at konturerne af deres traumer, svigt og baggrunden for mændenes selvvalgte eksil i ødemarken fik tid til at træde tydeligere frem.

Men Marczak holder af sine hovedpersoner, selvom de ikke selv gør det. Han udstiller ikke mændenes tro på forældede, politiske idealer og naiv pligtopfyldenhed, men hylder den, fordi den er så såre menneskelig.

At the Edge of Russia vises onsdag den 10. november kl. 19 i Grand Teatret og fredag den 12. november i Dagmar Teatret.

Relevante artikler

Nyhed
08. nov. 2010
Dom­me­dags­ro­man­tik

Dom­me­dags­ro­man­tik

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!