Nyhed
12. sep. 2023
Hlynur Pálmason i spil til Oscar

Islands Oscar-bud handler om en dansk præst, der i 1800-tallet drager til landet for skabe en kirke, men det viser sig at være sværere end forventet.

Foto | Maria von Hausswolff

Hlynur Pálmason i spil til Oscar

Missionsdramaet Vanskabte land blev vraget af den danske Oscar-komité, men i stedet bliver Hlynur Pálmasons film Islands kandidat til en Oscar.

Af Frederik Hoff

Den dansk-uddannede instruktør Hlynur Pálmason er endnu engang blevet valgt som Islands filmiske repræsentant.

Landets film- og tv-akademi har indstillet Vanskabte land som sin officielle kandidat til prisen for bedste udenlandske film ved næste års Oscar-show.

Dramaet følger en dansk præst, spillet af Pálmasons faste muse, Elliott Crosset Hove. I 1800-tallet rejser han rundt i Islands øde, skønne natur for at etablere en kirke, men bliver konfronteret med sine egne begrænsninger.

”Selv om den dykker ned i seriøse og overvældende temaer, er Vanskabte land præget af humoristiske øjeblikke, som afslører en dybde og følsomhed i dens historiefortælling,” skriver juryen, som består af Islands ledende filmfolk.

Pálmason blev også valgt i 2019 med En hvid, hvid dag, men den opnåede ikke en Oscar-nominering.

Det bliver også svært i år, men instruktøren kan måske mase sig igennem nåleøjet, for Vanskabte land er blevet ualmindeligt godt modtaget i udlandet.

Den havde oprindelig premiere på Cannes-festivalen i Cannes sidste år, hvor den blev udtaget til den næstbedste konkurrence, Un Certain Regard. Siden har den vundet massevis af andre priser på diverse festivaler.

The Guardians kræsne anmelder, Peter Bradshaw, kvitterede med fem ud af fem stjerner, mens Indiewire kaldte den en af årets bedste film.

Forbigået af Danmark
Vanskabte land har en dansker i hovedrollen, og så er den produceret af det danske selskab Snowglobe Films sammen med islandske Join Motion Pictures, franske Maneki Films og de svenske selskaber Garagefilm og Film i Väst.

Den er støttet af Det Danske Filminstitut med 13,7 millioner kroner.

Filmen kunne principielt have været valgt som et dansk bud på en Oscar-kandidat. Noget overraskende blev den forbigået, da den danske Oscar-komité udråbte tre kandidater i august.

Valget blev Nikolaj Arcels jyske western Bastarden, krigsdramaet Når befrielsen kommer og det dokumentariske kunstnerportræt Apolonia, Apolonia.

Især Bastarden – som havde verdenspremiere på sidste uges Venedig-festival – står stærkt. Så måske bliver Arcel og Pálamason konkurrenter ved næste års Oscar-uddeling, som finder sted 10. marts.

Nomineringerne offentliggøres 23. januar.

Trailer: Vanskabte land

Relevante artikler

Venedig 2023
09. sep. 2023
Lanthimos løber med Guldløven

Lanthimos løber med Guldløven

Biografanmeldelse
26. nov. 2022
Vanskabte land

Vanskabte land

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!